Viser opslag med etiketten Spencer Krug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spencer Krug. Vis alle opslag

onsdag den 30. maj 2012

Moonface og modet til popmusikken

Hvorvidt Spencer Krug stadig ikke ejer en mobiltelefon, skal jeg ikke kunne sige, men han har stadig et behov for at kommunikere sine beundringsværdige mærkværdigheder ud.

Disse mærkværdigheder er dog så menneskelige og smukke i deres malende absurditet, at det i sidste ende ikke er svært at relatere til denne overlegent dygtige komponist. Som umådeligt stor fan af hans arbejde med Wolf Parade og Sunset Rubdown (og langt hen ad vejen Swan Lake) var jeg i første omgang skuffet over soloprojektet Moonface, men med sit nyeste album With Siinai: Heartbreaking Bravery har Krug virkelig fundet sig selv igen. Han besidder stadig én af de stærkeste stemmer i vor tid, og selvom rastløsheden stadig er en bærende kreativ kraft, lader han til at hvile nok i sig selv til at tillade et mere sædvanligt sang- og albumformat - i modsætning til de meget længere sange han tidligere har udgivet under dette navn.

Han virker mere inspireret med disse kortere sange, selvom det selvfølgelig må anerkendes, at fem af de ti sange er mere end fem minutter lange. Krug har altid haft et udgangspunkt i gammel prog og psych, men han indrammer det så rørende stærkt i sit eget hjerteskærende univers. Første del af albummet, With Siinai, er indspillet med det finske band, korrekt, Siinai, medens den anden halvdel, Heartbreaking Bravery, er Krug selv. Isoleret set er sidstnævnte en yderst dramatisk titel, men den passer yderst fint. Ser man på dette heartbreaking som isoleret (frem for direkte bærende) adjektiv er det en ærlighed, der i sig selv bærer så stærkt et mod, at det følgende bravery næsten bliver en emotionel pleonasme.

Spencer Krug har måske ikke været væk, men her har man følelsen af, at han for alvor er tilbage på rette spor. With Siinai: Heartbreaking Bravery er et formidabelt album. Pladen er ude nu på Jagjaguwar.

MP3: Moonface - Headed for the Door
MP3: Moonface - Teary Eyes and Bloody Lips

/Martin

tirsdag den 24. maj 2011

Nyt fra Handsome Furs

Jeg har altid holdt af Handsome Furs. Mand og kone, der turnerer sammen og lader til at nyde, hvad de har sammen. Dan Boeckners tidligere hovedprojekt Wolf Parade leverede med deres debutalbum noget af det stærkeste og mest vitale, rockmusikken har hørt det seneste årti, og de havde svært ved at leve op til det på efterfølgerne (som dog stadig var glimrende). Handsome Furs begynder heldigvis efterhånden at blive vurderet ud fra det, de leverer, frem for hvad Boeckner kunne levere hos Wolf Parade.

Sædvanligvis karakteriseres Spencer Krug som den mere sofistikerede sangskriver med de mere komplicerede arrangementer og kompositioner (i såvel Wolf Parade som Sunset Rubdown), medens Dan Boeckner skriver sange, der er mere ligetil og måske endda mere direkte. Dette er også tilfældet med hans sangskrivning i Handsome Furs.

Det er dog ingenlunde en negativ udlægning. Særligt debutalbummet Plague Park bød på en masse fine sange, ligesom der også var nogle pletskud på Face Control. 28. juni er de ude med deres nyeste album Sound Kapital, som sædvanlig på Sub Pop. De har frigivet et par sange fra pladen, og heraf lyder særligt Repatriated lovende.

Handsome Furs - Repatriated by subpop

MP3: Handsome Furs - Repatriated
MP3: Handsome Furs - What About Us

mandag den 24. januar 2011

Destroyer og ødelagte ting

Dan Bejar er en satans rutineret herre. Han startede med musikken i midten af 90'erne tilbage i Vancouver og rykkede til Montreal, lige før det hele begyndte at eksplodere der. Dog har han aldrig opnået samme kommercielle succes som mange af byfællerne.

Men meget på bagen har han - og meget på hjerte. Solonavnet er Destroyer, hvilket er et noget særegent navn i forhold til den musik, der laves - og den umiddelbart bløde og mystiske stemme. Når det nye album ligefrem hedder Kaputt, fornemmer man dog en vis tematisk sammenhæng, der nu skuer bagud og forholder sig til manden selv.

Manden har nemlig også haft travlt med andre projekter, hvoraf han måske bedst kendes som del af The New Pornographers (Neko Case, Carl Newman m.fl.), selvom det er uvist, hvor meget manden egentlig bidrager med i dette projekt. Mange kender ham måske også gennem det (mærkeligt nok) undervurderede Swan Lake, som han deler med den venlige hund Carey Mercer og kongen selv, Spencer Krug. Nu har han tilmed startet Hello, Blue Roses med sin kæreste. Dvs. for et par år siden men uden at have modtaget den store opmærksomhed med deres debutalbum.

Nu gider jeg ikke mere biografi, så jeg springer frem til 2011 og udgivelsen af Kaputt, der er et rigtig fint og, selv i 2011, modigt album med masser af låve. Selv kærlighedsfilmmusik fra 80'erne (i særdeleshed Vangelis) hører man spor af. Det er heldigvis ikke forfærdeligt, og vi kan glæde os over, at saxofonen bliver brugt mere og mere fornuftigt i den moderne popmusik. Titlen Kaputt er i sig selv fantastisk. Masser af kærlighed tilbage til Dan Bejar herfra og en stor anbefaling fra Börneblogger. Manden går ikke efter vor tids nerve eller en kitsch lyd. Det er komplekst i al sin enkelhed og enkelt i al sin kompleksitet. Det er kærligt ment både herfra og fra Dan Bejar selv. Og det er frem for alt ærligt.

MP3: Destroyer - Chinatown

/Martin

fredag den 17. april 2009

Nyt fra Sunset Rubdown

Spencer Krug, én af vor tids store sangskrivere, er tilbage med resten af Sunset Rubdown, der udgiver deres nye album Dragonslayer d. 23. juni. Sikken titel! Sidste år spillede de en ganske fantastisk koncert på Loppen, og det skal derfor blive spændende at høre dem på VoxHall til Pop Revo, hvor de spiller lørdag d. 2. maj.

Nu har de sluppet en mp3 løs fra det kommende album ved navn Idiot Heart. Nogle vil måske genkende den, da den helt tilbage i 2007 fik premiere til en Daytrotter Session. Som med meget andet Sunset Rubdown er den noget af et monster. Underspillet bombastisk. Bombastisk underspillet. Og som med alt andet Sunset Rubdown er den betagende som bare fanden. Teksten er ligeledes et vidunder i sig selv. Sangen indeholder et fragment af én af mine Sunset Rubdown-yndlingssange, The Men Are Called Horsemen There, idet Spencer Krug endnu engang synger "I said if I was a horse / I would throw up the reins / If I was you." Denne gang efterfølges sætningen dog af "so look at you go."
Sangen er præget af en vis bitterhed over en person, der ikke kan slå sig ned. De lyriske guldkorn byder blandt andet på en sætning som "and you can't settle down until the idiot in your blood settles down". Senere møder vi også en reference til myten om Icarus, og her forekommer noget, der kunne ende med at være den mest sofistikerede formulering i musikåret 2009:

And I found you in this city, and called it 'Paradise'
I say 'I love you but I hate this city, and I'm no prize'
You want to walk around like you own the joint
The way that Icarus thought he might own the sky

I said you can't can't settle down until the Icarus in your blood, in your blood drowns
No you can't can't settle down until the Icarus in your blood, in your blood drowns

Titlen i sig selv bærer også en interessant, umiddelbar modsætning fra poesiens verden. Hvor man normalt skelner mellem reason og passion, smelter disse sammen med sammensætningen af ord som idiot og heart. Og ved nærmere gennemlytning hører man også en melodisk reference til sangen Q-Chord, der på albummet Shut Up I Am Dreaming følger førnævnte The Men Are Called Horsemen There. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg beundrer Spencer Krug som sanger og sangskriver. Intertekstualiteten gennemsyrer stort set alle hans sange, og når man med held kan referere til egne tidligere værker og dermed påpege en udvikling over tid, er der tale om stort overskud. Jeg fristes til at bruge ordet geni om denne mand.

God weekend til alle - og må Sunset Rubdown blive en del af den!

MP3: Sunset Rubdown - Idiot Heart

/Martin

tirsdag den 12. februar 2008

HEALTH til Århus

Rygterne har længe svirret, og nu har vi endelig fået bekræftet det: HEALTH kommer til Århus og nærmere bestemt Musikcaféen d. 22. maj. Opvarmningen bliver odenseanske Plök, der snart drager i studiet. Dermed får det mørke Jylland en aften med dejlig larm - leveret på to vidt forskellige måder.

Og apropos Musikcaféen tilbyder de (selvom de mangler at offentliggøre det på hjemmesiden) minsandten Uppsala-svenskerne Jeniferever den 28. maj - med på programmet er Mimas, der for tiden mixer på deres debutalbum.

Men hov, var der ikke noget andet d. 28. maj? Bor man i København, har man den 28. ingen undskyldning for ikke at befinde sig på Loppen, når Spencer Krug sætter sig igennem.

HEALTH remixes: MySpace

/Martin

lørdag den 5. januar 2008

Sunset Rubdown til Danmark

Én af vor tids stærkeste sangskrivere, Spencer Krug, kommer nu endelig til Danmark med de ambitiøse Sunset Rubdown. Det sker på Loppen d. 28. maj.
Man kunne have håbet på et sted med bedre lyd for den perfektionistiske Krug, men Loppen skal i dén grad have tak for at bringe disse ekstravagante helte til landet.

Næste gang vil vi gerne have Wolf Parade - Sub Pop har jo lovet os en udgivelse af deres andet album inden for det første halvår af 2008.

MP3: Sunset Rubdown - Winged/Wicked Things
MP3: Sunset Rubdown - Up On Your Leopard, Upon the End of Your Feral Days

/Martin