tirsdag den 23. marts 2010

Cap'n Jazz

Jeg har ved tidligere lejligheder udvist begejstring for opløste American Football. Før American Football var Mike Kinsella dog også involveret i et andet indflydelsesrigt projekt. Med sin broder dannede han således tilbage i 1989 Cap'n Jazz, og såfremt man kender bandet, er det næppe gået forbi, at de nu er blevet gendannet efter femten års fravær.

Jeg gyser ved karakteristikken 'emo', selvom den efterhånden kan betyde alt. Betegnelsen er en løbende joke, der kan bruges om snart sagt alt, hvis blot man er kreativ nok. Sort/hvidt stiller mange det op således, at man enten er ironisk eller emo. Uanset hvad blev de unge gutter i sin tid forbundet med noget, man kan kalde en forløber for emo'en: En blanding af noget post-hardcore og punket med skrig. De nåede kun at udgive et enkelt album, hvis titel er så lang, at den enten er sjov eller irriterende: Burritos, Inspiration Point, Fork Balloon Sports, Cards In The Spokes, Automatic Biographies, Kites, Kung Fu, Trophies, Banana Peels We've Slipped On and Egg Shells We've Tippy Toed Over. Den blev bedre kendt som Schmap'n Schmazz, og det forstår man vel godt.

Personligt er jeg mere til American Football, men spændende er det da med en reunion, der ikke er blæst så stort op som mange af dem, vi er stødt på de seneste par år.

MP3: Cap'n Jazz - Oh Messy Life

/Martin

1 kommentar:

Snæbbi sagde ...

Fantastiske bands begge to. Det er værd at kaste sig over Mike Kinsellas solo projekt 'Owen', hvis man endnu ikke kender det. Go Martin!