Årets album 2010: Honourable mentions - Martin

Inden for de kommende dage kommer årslisterne på siden - muligvis en smule forsinket i forhold til mange andre medier. Men det er vel fordelen ved at være en lille prik i et stort billede. Man kan tillade sig at lade vente på sig. Pointillismen længe leve.

I første omgang kommer her en liste over glimrende plader, der alle er lige uden for den top 30 (det var for svært at holde sig til 25 i år), der bliver offentliggjort inden længe. Jeg har muligvis glemt enkelte, men der kommer sandsynligvis også en liste over kunstnere, jeg gerne vil sende en ydmyg undskyldning til. En undskyld for ikke at have haft tid til at dyrke ned i deres formentlig glimrende værk fra 2010. Foreløbig har I her en liste over anbefalelsesværdige plader i tilfældig rækkefølge.

Four Tet - There Is Love In You

Nana Grizol - Ruth

Efterklang - Magic Chairs

Kanye West - My Beautiful Dark Twisted Fantasy

Miles Kurosky - The Desert of Shallow Effects

Warpaint - The Fool

jj - n° 3

Sufjan Stevens - The Age of Adz

Broken Bells - Broken Bells

Liars - Sisterworld

Seabear - We Built a Fire

The Ruby Suns - Fight Softly

White Hinterland - Kairos

MGMT - Congratulations

Band of Horses - Infinite Arms

Male Bonding - Nothing Hurts

High Places - High Places vs. Mankind

Magic Kids - Memphis

Hot Chip - One Life Stand

The Drums - The Drums

Tokyo Police Club - Champ

Frog Eyes - Paul's Tomb: A Triumph

El Guincho - Pop Negro

Gonjasufi - A Sufi and a Killer

Figurines - Figurines

Dum Dum Girls - I Will Be

Talons - Hollow Realm

Ariel Pink's Haunted Graffiti - Before Today

Foals - Total Life Forever

Sleigh Bells - Treats

Titus Andronicus - The Monitor

Spoon - Transference

Gorillaz - Plastic Beach

Toro y Moi - Causers of This

Women - Public Strain

Tame Impala - Innerspeaker

The Besnard Lakes - The Besnard Lakes Are the Roaring Night

/Martin

Dreamers of the Ghetto

Mod slutningen af året kan man få nok så travlt med at få hørt plader, man endnu ikke har nået at kaste sig over. Årslister dukker op rundt omkring, anbefalinger flyver hurtigt, og der er ikke meget spritnyt at hente på diverse sider.

Alligevel falder man over enkelte nye ting i juledagene, og denne lillejuleaften er ingen undtagelse. Der bliver af andre gode grunde ikke skrevet så meget på siden i disse dage, men en lille julehilsen kan det blive til i form af et band, der er værd at holde øje med i 2011.

Der er tale om Dreamers of the Ghetto fra Bloomington, Indiana (tidligere Nashville), der består af et par brødre og konen til den ene. Det er ret minimalistisk og egentlig ret simpelt. Mange elementer gentages i sangene, og det fungerer til fulde. Sangene bygges op med effektive vokalharmonier, uskyldig synth og ofte en lavt produceret guitar. De forsøger sig ikke med en bestemt revival, og det er ikke et forsøg på et lægge sig i kølvandet på noget hipt og Brooklyn-approved. Det er bare lovende popmusik, og der er heldigvis en del demoer at give sig i kast med på deres MySpace (så er den side åbenbart stadig brugbar).

Engang på den anden side af jul kommer der årslister. Promise!

Rigtig glædelig jul fra Börneblogger.

MP3: Dreamers of the Ghetto - Phone Call

/Martin

Vinter med Beach House

Der sker ikke vanvittigt meget i musikverdenen for tiden, men der er altid noget at skrive om. Beach House står allerede bag én af årets bedste plader (liste kommer snart), hvorpå de nok en gang har vist, at de er blandt de mest stabile, nyere kunstnere, hvad angår kvalitet og medrivende tristesse.

Nu har de så smidt et lille vinternummer på gaden, som man måske kunne få lyst til at kalde et julenummer. Teksten er i vanlig stil trist - med et hint af håb (relativt fjernt). I Do Not Care for the Winter Sun er i sig selv en sigende titel. Mørket omfavnes, modgang accepteres.

Snowflakes that fall across our eyes
It's all that matters
This time of year
It's all that matters
This time of year

MP3: Beach House - I Do Not Care for the Winter Sun

/Martin

Pause

Der bliver ikke opdateret i nogle dage.

For at citere Take That: Just have a little patience.

/Martin

Nyt fra Iron & Wine

Der er endelig nyt på vej fra Iron & Wine, når han d. 25. januar udsender den dejligt betitlede Kiss Each Other Clean. Albummet udgives på Warner Bros. i USA og på 4AD i Europa, og formentlig grundet førstnævnte er der ingen teaser MP3. For godt et par uger siden fik man dog mulighed for at streame en sang fra pladen, og det lyder bestemt lovende.

Titlen er Walking Far From Home, hvilket i sig selv starter en del associationer. Sam Beam er én af de dygtigste singer/songwriters derude, og vi er formentlig mange, der ville nyde en sådan tur langt væk hjemmefra kommenteret af Sam Beam. Teksten byder på mange betragtninger af både konkret og figurativ karakter, og et religiøst tema gentages over flere strofer. Sangen er i sig selv af en repetitiv støbning, hvorpå flere og flere detaljer tilføjes, som sangen skrider frem. Særligt interessant er den synthdrone, der ligger i baggrunden sangen igennem.



/Martin

Godt på vej i december

Der kommer vel en årsliste på et tidspunkt. Jeg har dog mindre lyst til at lave den i år af én eller anden grund. Ikke fordi musikken ikke er det værd. Bestemt ikke. Der bliver lavet lige så god musik som altid. 'Altid' som det ord man ikke kan lade være med at benytte. Hvor meningsløst det end kan være. Måske er det vejret, måske er det årstiden, måske er det mere personlige ting, måske er det Assange, måske er det måske er det måske + hypoteser, der vel er ligegyldige, når alt kommer til alt (igen kan man stille spørgsmålstegn ved ordet 'ligegyldigt'). For at citere HEALTH på Twitter: I think the most cynical thing I do is fill out a top ten list every year...

Det sner voldsomt lige nu, og dovenskab bliver til (mere drama!) noget nær momentan meningsløshed, indtil Cocteau Twins kommer på og vender vejret fra ukontrollerbar vildskab til illusionen af minutiøst forberedt magi. Nu taler jeg for meget. Jeg vil bare gerne dele, hvor fantastisk Cocteau Twins er i december måned. Eller i fuldskab i en seng i en hvilken som helst måned. 1984. Lorelei.



/Martin

Einar Stray

En udgivelse jeg glæder mig meget til i 2011, er debutpladen fra norske Einar Stray. Den 20-årige gut udgav en EP i 2008 og har leveret musik til en fransk kortfilm, og det er vist alt, hvad der er kommet fra ham indtil videre.

Musikken opdagede jeg først forleden, så det er blevet en lille julegave i sig selv. Det lader sig vanskeligt beskrive. På samme måde som det kan være ret så svært at beskrive Efterklang. Det lyder da også umiddelbart som om, unge Einar har hentet inspiration i danskerne, ligesom også islandske musikere som Sigur Rós og Amiina har spillet en rolle. Ikke alt materialet er lige godt, men en sang som Arrows er af så højt niveau, at det ikke er umuligt, at nordmanden kan gå hen og lave et decideret fremragende album en dag.

MP3: Einar Stray - Arrows
MP3: Einar Stray - We Will Not Crawl

/Martin

Painted Palms

Når man rammer september, er man ofte bange for, man ikke når at blive præsenteret for mere ny god musik fra året, der går på hæld. På The 405 så jeg i går en - i øvrigt fremragende - liste over årets bedste EP'er og blev der bekræftet i, hvor mange gode udgivelser dette format har budt på i år. Helt enig var jeg dog ikke i listen, og efter at have gennemlyttet følgende EP kunne jeg se, at der var endnu én, der manglede.

Hvad der denne gang har begejstret mig, er heldigvis lidt mere end blot noget, der gør det lidt nemmere at vente på den nye langspiller fra Panda Bear (hvor længe kan man i øvrigt blive ved med at bruge det begreb i en ikke just uskyldig tid?). Duoen Painted Palms fra San Francisco er bestemt et resultat af 2010, men det er ikke fair at kalde det hverken rendyrket chillwave eller endnu en fjern slægtning til Animal Collective.

For at give dig mulighed for at bedømme selv har duoen lagt EP'en Canopy ud til fri download på Bandcamp. Se det som en adventsgave, hvis du ikke har nogen kalender af den slags.

MP3 (eller hvilket som helst ønsket format): Painted Palms - Canopy EP (zip)

/Martin