torsdag den 9. februar 2012

Ny 7" fra Fort Lean

Amerikanske Fort Lean udgav april sidste år en glimrende debut EP, der viste prøver på mere end blot teknisk imponerende fortolkningsevner. Det er ganske vist revival rock fra Brooklyn, og der er uden tvivl elementer af The Walkmen i musikken, men der er god grund til at holde øje med kvintetten.

Nu er de ude med en 7" single med den passende vintertitel Sunsick. Den er ganske triumferende, og de insisterende trommer lægger en perfekt bund til den vitale vokal. Hverken ud fra pressebilleder eller videoer har jeg kunnet dømme, om de lyse lokker mon er en paryk.

Gruppen selv udtrykker ganske fint, hvad deres musik står for med disse ord: Fort Lean is about getting too drunk at your own picnic.

MP3: Fort Lean - Sunsick





/Martin

Ingen kommentarer: