Viser opslag med etiketten Fort Lean. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fort Lean. Vis alle opslag

torsdag den 9. februar 2012

Ny 7" fra Fort Lean

Amerikanske Fort Lean udgav april sidste år en glimrende debut EP, der viste prøver på mere end blot teknisk imponerende fortolkningsevner. Det er ganske vist revival rock fra Brooklyn, og der er uden tvivl elementer af The Walkmen i musikken, men der er god grund til at holde øje med kvintetten.

Nu er de ude med en 7" single med den passende vintertitel Sunsick. Den er ganske triumferende, og de insisterende trommer lægger en perfekt bund til den vitale vokal. Hverken ud fra pressebilleder eller videoer har jeg kunnet dømme, om de lyse lokker mon er en paryk.

Gruppen selv udtrykker ganske fint, hvad deres musik står for med disse ord: Fort Lean is about getting too drunk at your own picnic.

MP3: Fort Lean - Sunsick





/Martin

fredag den 27. maj 2011

Fort Lean

Jeg har de seneste par uger lyttet flittigt til en masse plader, og særligt TV On The Radio vokser på mig efter at have skuffet en smule efter første gennemlytning. Fleet Foxes lader også til at være ganske fin, medens Okkervil River og The Antlers er en anelse kedelige på deres nye udspil efter de første gennemlytninger.

Og så en fin debut EP fra Fort Lean. Rigtig fin faktisk. De er fra Brooklyn, og de har modtaget en del sammenligninger med The Strokes og The Walkmen, og der er faktisk også en god del Okkervil River i dem, nu vi er ved det. Der er keyboard at spore, men det er primært en god, gammeldags omgang revival rock fra New York. Og når sangskrivningen er så lovende, som den er her, er det ikke noget at klage over. At den fire sange lange EP tilmed er gratis, er endnu et plus. Hent den fra deres Bandcamp.

Rigtig god weekend herfra.



/Martin