![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgktuS0E_M9_JKhs1AXTDdeOH0x4yAS3AI03PaP-BkAg1dXDydLqrG5_DkgpwJppbLJkhhCJkPqd92_agfJ8ukAkk2-OWUfk7Te55C4Jl22WBa8-z8rAbL32mPQxp2TVh429yMjTAYKKtY/s200/World%2527s+Most+Tall+Shadows+Honey+Eyed.jpg)
Det er mindre rocket end Younger Youth var, men det er mindst lige så sommervenligt. Der er lidt flere lag i lydbilledet, og tempoet er generelt lavere. En sang som Tall Shadows lyder på det nærmeste som den glade lillebror til Memoryhouse (dér er i øvrigt et album at glæde sig til i år). Ikke at det er decideret ubekymret. Den overstyrede basgang minder om realiteter, der ikke tager hensyn til solskin, ligesom også c-stykket understøtter dette. Men helhedsindtrykket er en tristhed, der er overvundet. Ja, det passer vel egentlig bare til tanken om forår.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar