fredag den 30. marts 2012

Konkurrence: Vind billetter til of Montreal på Train

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at vi har en stor forkærlighed for det gamle Elephant 6-kollektiv fra Athens, Georgia. Blandt medlemmerne er de farverige og produktive of Montreal med Kevin Barnes i front.

Med den fremragende Hissing Fauna, Are You the Destroyer? fra 2007 fik de pludselig et vist gennembrud, og i år har de så udgivet deres nyeste (og 11.!) album, Paralytic Stalks. Gruppen er som altid dedikeret til en nærmest uendelig leg med genrer, der resulterer i alskens mulige og umulige fragmenter, der sammen udgør en imponerende omgang veloplagte popsange.

Den 18. april spiller bandet på Train i Aarhus, og vi udlodder 5x2 billetter til koncerten. Her spiller de med landsmændene Kishi Bashi og Den Fjerde Væg. For at deltage i konkurrencen skal du blot sende en mail til borneblogger@gmail.com med overskriften "of Montreal". Vi giver vinderne direkte besked.

Info:
of Montreal + support Kishi Bashi (US) og Den Fjerde Væg
Train, Aarhus
Onsdag d. 18. april
OBS: Koncertstart kl. 20 (dørene åbner kl. 19)



/Martin

Ingen kommentarer: