Jinja Safari

Vi nærmer os udgangen af august og dermed et farvel til den sommer, der aldrig var. Engang skrev jeg mangt og meget om vejret på disse sider, men det ændrede sig sjovt nok, da jeg flyttede syd for grænsen. Der er dog stadig så meget dansk i mig, at jeg stadig har en trang til at eksplicitere såvel begejstring som frustration over dette. Lad os blot (dis)kursivere det. Så kan vi både legitimere og fremmedgøre det.

Sommeren, der aldrig var: En kollega kiggede tidligere på ugen ud af vinduet og sagde dette, da hun bemærkede et tyndt tæppe af gråt, der havde viklet sig ind og ud af hverdagen. Løsningen den dag blev for mig de hyggelige australiere Jinja Safari.

Bandet startede som en duo og blev senere udgivet til en kvintet, der er begyndt at lave en del larm på det seneste med deres smittende og ret eksotiske popmusik, som de selv beskriver som "forest rock". De låner lidt mindre fra afropoppen end Vampire Weekend, men de har meget at takke begge for. De er mindre overgearede end Team Me, men de ville være et fint makkerpar. De har helt sikkert lyttet til Sufjan og dyrekollektivet, og det kan man ikke fortænke nogen i. Det er veloplagt popmusik med mange fine detaljer, og vi kan snart forvente et debutalbum på gaden efter en række fine, fine singler og EP'er.

Indtil da kan en masse høres på deres SoundCloud. Der er allerede sket en del siden debutsinglen Peter Pan fra 2010.

Stream: Jinja Safari - Toothless Grin (kan ikke embeddes)



/Martin