Kwes

Man har i mange år kunnet regne med en vis kvalitet fra det meste, der udgives på Warp. De spænder vidt: fra Brian Eno til Aphex Twin over Autechre. Fra Broadcast til Grizzly Bear. Alle har dog en på sin vis moden lyd, der forekommer mere og mere sjælden disse dage.

Den 13. oktober udgiver de så et debutalbum (ja, første LP i hvert fald), hvor man igen forventer en vis modenhed: den engelske producer-turned-songwriter Kwes disker således op med langspilleren ilp, der ud over de små bogstaver viser fin ydmyghed med dét, man må forvente, er en leg med romertal og betegnelser. Simpelthen LP nummer ét. Meget fint.

Englænderen er da også en sensitiv herre, der i musikken lyder en smule genert. Det er et ganske blødt lydbillede, man præsenteres for. Jeg har aldrig været synderligt begejstret for James Blake (medmindre vi taler om den netop pensionerede tennisspiller), men jeg forestiller mig, at det er sådan, den unge James ville ønske, han kunne skrive, producere og synge. Warp har - forhåbentlig - gjort det igen. Singleforløberen 36 lover i hvert fald rigtig godt.



/Martin