Viser opslag med etiketten Domino Records. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Domino Records. Vis alle opslag

lørdag den 26. september 2020

Hen Ogledd og rejsen fra folk-eksperimenter til pop

Kvartetten Hen Ogledd blev dannet af troubadour Richard Dawson og harpist Rhodri Davies for at kunne lave folk-eksperimenter. Med tilføjelsen af Sally Pilkington og Dawn Bothwell er den eksperimenterende duo blevet til en kvartet, der er fascineret af sammenblandingen af folkemusikkens eventyr og popmusikkens gennemslagskraft. Newcastle-kvartetten er demokratisk anlagt, og alle bidrager med sangskrivning, sang og snart sagt alle tænkelige instrumenter (Sally spiller angiveligt på chipspose).

De har netop udgivet albummet Free Humans, som jeg kun har hørt med et halvt øre. Til gengæld har jeg skamhørt singlen Trouble, der bliver sunget af Dawn Bothwell. Her forstår man lidt af, hvorfor de har nævnt ABBA som inspiration for de nye sange.

Dawn synger, så man forstår, at vi er i den nordlige del af Storbritannien. Vi er godt nok ikke i Skotland, men i Newcastle nærmer man sig nogle af dialekterne fra den anden side af grænsen. Dawn får icy til at blive til aycee og smoke til at blive til smouk. Det er fantastisk charmerende, og det gør det på en måde endnu skønnere, når man ved, at hun er ph.d. i filosofi.

På den ene side er Trouble tidløs, på den anden side har den et nærmest ridderligt-middelalderligt C-stykke og et smånaivt omkvæd, der kan minde om midten af 00'ernes overflod af indiepop. Det kan hurtigt give en lidt bittersød smag i munden, men det fungerer her, fordi det hele er mixet så herligt. Den tørre og action-agtige måde, bandet råber trouble! på for at indlede omkvædet, ligger næsten for højt i mixet. Men også kun næsten. Det samme med guitaren, der uden skam mixes op i omkvædet. De er ikke bange for at gøre opmærksom på, hvad de gør, og det er dét, der fungerer.

En helt igennem storslået single.


/Martin

torsdag den 12. september 2019

Richard Dawson og Gattuso

Richard Dawson er noget af en troubadour. En sand original fra det nordengelske. Peasant fra 2017 var en af det års mest originale og betagende plader i al sit vanvid, og hans koncert på Roskilde Festival 2018 var lige så underlig og herlig.

Hvor Peasant var en konceptplade, der pegede ca. 1500 år tilbage i tid, hedder Dawsons kommende plade noget minimalt futuristisk: 2020. Den er ude 11. oktober på Domino, og et par sange er allerede sluppet. Med den mildt aggressive Jogging og nu Two Halves er han i det sporty hjørne.

Two Halves udforsker et far-søn-forhold gennem fodbold, og der er rigeligt med smerte involveret. Smerte kender Dawson til som Newcastle-fan, men han sammenligner nu sig selv med et mere sydligt temperament: "in my pomp I was a chiselling Gattuso-type holding-midfielder..."

Teksten er vidunderlig, sjov og hjerteskærende. Oktober bliver en god måned.

Bellowing instructions from the touchline, that's my dad
Purple  in the face‚ getting really mad
Man  on! Man on!
An empty stadium yells "man on"
Come on! Come on!
The  cross goes sailing wildly over the heads of everyone

"Stop  fannying around! Keep it nice and simple!"
"You're not Lionel Messi‚ just pass the bloody ball!"
Man  on! Man on!
An empty stadium yells "man on"
Come on! Come on!
The cross goes sailing wildly over the heads of everyone

Perhaps  we were expecting this to be a walk in the park
But these bastards from King's Priory are kicking lumps out of us
Man on! Man on!
An empty stadium yells "man on"
Come on! Come on!
The cross goes sailing wildly over the heads

Their left back slips taking a free kick
It trickles over the mud straight to me
In desperation he scrambles and slides
I leap his flailing leg and dink it
Over the sprawled body of the goalie
The net is gaping
The ball takes a bobble and I slice wide of the mark
Everything goes quiet
Staring into the red dark of my palms
They launch a long ball into our box
Suddenly we find ourselves with a corner to defend
I am on the near-post
Somehow it gets bundled underneath my feet
At the final whistle I am inconsolable
Man on! Man on!
I reckon dad is really disappointed with me
Come on! Come on!
He tries his best to not show how he really feels

In the car home‚ he says "dust yourself down
Move on to next week's game
Shall we pick up a Chinese or would you rather fish and chips?"



/Martin

tirsdag den 9. august 2016

How to Dress Well med ny plade og dansk koncert

How to Dress Well svømmede længe rundt i en sø af lo-fi. Charmerende var det, og overraskelsen var derfor en fornøjelig én af slagsen, da det lykkedes at opdatere produktionen uden tab af sensibilitet. I 2014 stod han bag én af årets bedste plader med What Is This Heart? (måske den bedste), og i september er han klar med opfølgeren Care.

På singlen Lost Youth / Lost You har Jack Antonoff været inde over produktionen, og hvis det ikke ringer en klokke, kan navne som Fun. (ja, med det latterlige punktum) og Taylor Swift smides på bordet. Out of the Woods stod han såmænd bag. Med andre ord er Tom Krell i habile hænder. Mere interessant er det dog, at CFCF fra Montreal også er blandt producerne på albummet.

De skrabede produktioner var en nødvendighed i starten. Herefter voksede Krells ambitioner med nye muligheder, ligesom hans turnéer og rejser gav nye indsigter. Med sin blanding af nordamerikansk hverdagspatos og europæisk forståelse for arkitektur leverer han også på Lost Youth / Lost Youth en mere end solid omgang popmusik.

Næste plade (skal vi gætte på 2018?) bliver en decideret banger. Til den tid vil det koste mere end 100 bobs at se ham i Danmark, hvor han for denne fornemme pris gæster Rust den 18. novemberCare er ude 23. september på Weird World og Domino.

I said I think I know what love is now / I think I kind of figured it out.



/Martin

mandag den 30. juli 2012

Today's Supernatural

Den 3. september er Animal Collective ude med deres nye plade Centipede HzDomino. De fleste af os har sikkert haft det svært med ordet centipede de seneste par år grundet én af Hollywood-historiens største fadæser, men Animal Collective lader imidlertid at være blevet et household name i så udpræget grad, at vi på det nærmeste alle elsker dem. Det er der selvfølgelig fin grund til, og man kan kun håbe, at deres fantastiske nysgerrighed og gåpåmod er en del af majoriterens fascination - ud over den åbenlyst fantastiske sangskrivning, forstås.

Førstesinglen Today's Supernatural er (surprise!) en interessant størrelse, der lover godt for resten af pladen og naturligvis lyder umiskendeligt som Animal Collective. Avey Tare synger potent og voldsomt men aldrig vredt, og det bringer til dels tankerne i retning af Strawberry Jam-æraen i en mere kraftfuld levering.



/Martin