Nogle gange, ret ofte faktisk, får man dårlig samvittighed over ikke at have lyttet nok til et band. Givet det lang nok snor. Sådan har jeg haft det med islandske
Seabear i godt og vel halvandet år. Albummet
The Ghost That Carried Us Away kom på et tidspunkt, hvor jeg havde travlt med andre albums, og det blev gennemlyttet et par gange uden tilstrækkelig opmærksomhed. Nu har de imidlertid fået chancen igen. Ad omveje.
Bandet er bygget op omkring sanger og sangskriver Sindri Már Sigfússon, der synger luftigt og hyggeligt - på samme måde som eksempelvis Elliott Smith og Stuart Murdoch (Belle & Sebastian). Også hans sange kan til tider minde om disse kunstnere, selvom der ofte er flere instrumenter involveret hos Seabear.
Nu til forklaringen om disse "omveje". Den overskudsfyldte Sindri laver nemlig ikke kun musik med sine seks kolleger i Seabear. Nu skaber han også fine popsange som solokunstner med projektet
Sin Fang Bous, der er et ganske eventyrligt bekendtskab. Debutalbummet under dette navn,
Clangour, fandt vej til mig forleden, hvilket igen åbnede døren for Seabear. Begge kunstnernavne vidner om en sangskriver, man bør holde øje med.
Begge albums er udgivet af det fine
Morr Music (Lali Puna, Múm, Ms. John Soda, Surf City). Det lykkedes mig ikke at finde de ønskede sange som gratis mp3'er, og det må siges om den vedlagte af Sin Fang Bous, at det nok er albummets svageste sang. Besøg i stedet MySpace-siden og lyt der.
MP3: Sin Fang Bous - We Belong (fra
Clangour)
MP3: Sin Fang Bous - Nothings (fra en triple LP ved navn
Not Given Lightly: A Tribute to the Giant Golden Book of New Zealand's Alternative Music Scene)
God weekend ønskes herfra.
/Martin
Det er formentlig umuligt at lytte til The Mare fra Stockholm uden at tænke på Belle and Sebastian. Det gør dog ingenlunde musikken værre. Der er den samme umiddelbare letsindighed at spore, og selvom den svenske kvintet muligvis ikke har samme dybde, er det fin musik at starte sin fredag med.
Siden 1996 har Belle & Sebastian stået for kvalitet, hygge og ofte ganske interessante tekster. Om der så synges om kvinder, fodbold eller religion - Stuart Murdoch har interessante betragtninger af det hele.
Langt om længe en ny opdatering. Netop hjemvendt fra den italienske hovedstad og med mere gejst på sommeren end længe følt. Det synes derfor næsten perfekt at blive forkælet sådan en søndag eftermiddag af Magic Kids fra Memphis.
Nogle gange, ret ofte faktisk, får man dårlig samvittighed over ikke at have lyttet nok til et band. Givet det lang nok snor. Sådan har jeg haft det med islandske Seabear i godt og vel halvandet år. Albummet The Ghost That Carried Us Away kom på et tidspunkt, hvor jeg havde travlt med andre albums, og det blev gennemlyttet et par gange uden tilstrækkelig opmærksomhed. Nu har de imidlertid fået chancen igen. Ad omveje.