Det bedste fra Moon Duo

Jeg har altid respekteret Moon Duo, men jeg har aldrig dyrket dem. Jeg beundrer dem for at dyrke et univers, fylde det ud, arbejde tålmodigt og vedholdende.

Deres nye album, Stars Are the Light, er min favorit, og det skyldes i stor stil titelsangen, som adskiller sig væsentligt fra resten af pladen – og deres lyd helt overordnet. Den passer dog fortrinligt ind som del af et generelt mere farverigt udtryk på pladen.

De elektroniske elementer, den luftige stemmebrug hos Sanae Yamada og de vanligt repetitive elementer giver en følelse af kosmisk blip-blop, som fortjener at blive udforsket meget mere. Forestil dig coveret til Mellon Collie and the Infinite Sadness og de mest vinteragtige sange på denne plade gentænkt som sommersange blandet med en mere eventyrlig Kurt Vile.

Netop Kurt Vile har i øvrigt en smuk reference til sine venner i KV Crimes fra 2013:

Club Mate, on holiday
With a Moon Duo
Space partners

Her lyder a hen ad the på en måde, der flot blander forestillingen om bandet som band og bandet som mennesker. Repræsentation og repræsentanter. Og med space partners skriver han sig selv ind i fællesskabet, bliver en del af dem og dét, de står for. Det er et fællesskab, man også inviteres ind i med den sært tryghedsskabende Stars Are the Light.



/Martin

Amen Dunes holder fokus

New Yorks Damon McMahon har under navnet Amen Dunes nogle ujævne udgivelser bag sig - ganske som hans pladeselskab Sacred Bones. Men nogle gange rammer han plet, som det er tilfældet med den seneste single, Lonely Richard.

Medio maj er den nye plade Love ude, og den har angiveligt været et år undervejs. Den er produceret af David Bryant og Efrim Menuck fra Godspeed You! Black Emperor. Lonely Richard tager sig god tid, og guitaren er produceret så lo-fi, at man i dårlige høretelefoner lige så godt kunne høre klaveret fra Freddie Mercurys version af Goin' Back (under navnet Larry Lurex) fra slutningen af 60'erne. Af én eller anden grund er Elias fra Iceage med på Lonely Richard, men det hører man lykkeligvis ikke tydeligt. Denne gang har McMahon vist taget sig bedre tid til at udvikle sine sange, og Amen Dunes står muligvis over for deres første stærke udgivelse. Man har lov at håbe.



/Martin

Zola Jesus med bastante trommer, pizzicato og fortsat tristesse

Zola Jesus skuffede en smule med den seneste LP Conatus efter en række stærke EP'er og singler. 19. august er hun så ude med sin nye langspiller Versions, som altid på Sacred Bones, og nu kan man så høre singleudspillet Fall Back.

Nika Danilova er ganske let at kende på vokalen, men hun er vokset i lyd og ambitioner. Jeg er ikke sikker på, om hun nogensinde færdiggjorde sit filosofistudium, hvor hun lod sig begejstre af den (som oftest) mørke Schopenhauer, men med en plat metafor kan man sige, at hun er trådt en anelse ud af mørket på Fall Back.

Der er godt gang i strygerne, der får lov at stå frem i al deres skønhed og dramatik. Efter et lille minut kommer trommerne langsomt med og vokser med Danilovas længselsfulde kald (you are my only one... forever... forever... forever...). Efter et par minutter hører man en smuk omgang pizzicato, og trommerne og resten af strygerne vokser og vokser, medens Nika gentager de enkle ord: I would do anything to be the one with you.

Det klæder hende at være så direkte og ligefrem. Ikke at hun har gjort tingene unødvendigt komplekse tidligere, men hun er tydeligvis modnet, og det er svært at brokke sig over.



/Martin

Zola Jesus på vej med nyt

Efter en række fremragende EP'er er Zola Jesus til efteråret klar med sin første fuldlængde. Ganske passende for den unge filosofistuderende har pladen fået titlen Conatus.

Udgivelsen er sat til 4. oktober på Sacred Bones, og jeg formoder, at Souterrain tager sig af udgivelsen i Europa. Førstesinglen Vessel er umiddelbart en underlig størrelse som første repræsentant for det kommende album, men absolut spændende er den. Det langsomme beat akkompagneres af et tålmodigt fremskridende klaver og en række mystiske, maskinelle lyde. Som altid er det stemmen, der dominerer sangene hos Zola Jesus.

Vi får se til oktober, hvorvidt sangerinden virkelig varsler apokalypsen.

MP3: Zola Jesus - Vessels

/Martin