Viser opslag med etiketten Service. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Service. Vis alle opslag

torsdag den 22. november 2012

The Mary Onettes

Et nærmest fast indslag på disse kanter er ros til svenske Labrador, og ét af de bands fra pladeselskabet jeg hyppigt har skrevet om, er de altid habile The Mary Onettes.

D. 12. marts er bandet ude med deres tredje album, der har fået titlen Hit the Waves. Også titlen på førstesinglen spiller på grænsen mellem land og vand: Evil Coast. Sidstnævnte er ude d. 27. november, men den kan høres allerede nu. Den forholder sig tro mod de associationer, der opsamles i de to titler. Den er dels mere letbenet, end vi ofte hører The Mary Onettes, og den er dels opbygget af små bølger i produktionen, der mixes op og ned omkring vokalen.

Denne effekt fungerer overraskende godt, og selvom der stadig er tale om en slags noir pop med tydeligt udgangspunkt i midten af 80'erne, bevæger gruppen sig tættere på den lidt lysere svenske popmusik, der dyrkes på Service og Sincerely Yours (singlen er da også produceret af Dan Lissvik fra Service og Studio, der ligeledes har arbejdet med Taken By Trees og fantastiske The Embassy).



/Martin

lørdag den 27. august 2011

Nyt fra The Embassy

Sidste sommer skrev jeg lidt om én af Göteborgs mange stoltheder, The Embassy. Denne fascinerende duo balancerer på mystisk vis det inkluderende og ekskluderende, det arrogante og sympatiske, det letsindige og det tunge.

Efter de to fantastiske plader Futile Crimes og Tacking (med den rørende It Pays To Belong) er det svært at forstå, at vi ikke har at gøre med et meget større band, men det er vel også meget hyggeligt at kunne karakterisere dem som Sveriges bedst bevarede hemmelighed. Svenskerne er de fleste overlegne, når det kommer til popmusik, der serveres elegant og uden forsøg på et i sidste ende subversivt akademisk touch.

D. 27. september lander et nyt opsamlingsalbum med sjældenheder og tidligere singler. Pladen har fået den fremragende titel Life in the Trenches: The Other Side of 2001-2011. I det hele taget kan gruppen noget med titler, og i bedste underdog-stil er førstesinglen døbt Puttgarden. En instrumental lille sang, der fungerer som en ægte teaser. Den er ganske simpel, og den er egentlig ikke noget specielt ved første gennemlytning. Den er muligvis en anelse mørkere, end hvad man tidligere har hørt fra duoen, men det er ikke bemærkelsesværdigt anderledes. De leger tydeligvis videre med vor tålmodighed; det er svært at vente til slutningen af september.

The Embassy, "Puttgarden" by The FADER

/Martin

fredag den 25. juni 2010

The Embassy og den perfekte sommerpop

Ordet perfekt er lidt af en mundfuld. Det perfekte i denne sammenhæng er det uperfekte. Plads til fejl og erkendelse, plads til hvad der nu måtte være plads til og brug for. Dét er sommer. Ideel sommermusik åbner op for en masse døre. Det må gerne være letsindigt. Kynisk og naivt på én og samme tid. Det må rigtig gerne være The Embassy.

Göteborg-duoen er ikke meget for at tale om sig selv, og der er generelt ikke megen info at hente om dem. De har udgivet et par albums på det lokale label Service (Jens Lekman, Studio, The Tough Alliance, The Whitest Boy Alive), og så er Sincerely Yours opkaldt efter én af deres sange.

Musikken er finurlig. Ligeglad og overlegen. Romantisk. Drømmende. Uforklarligt varm (se også billedet). New Order, Field Mice. New wave og balearic. Eller som de efter sigende har sagt om musikken: Underclass disco. Ikke til at stå for.

Could it be that you're just like me? In my thoughts you're so much more.

YouTube stream: The Embassy - It Pays to Belong

/Martin