The Embassy er stadig på toppen – og bunden

Hvordan skal jeg beskrive min kærlighed til The Embassy? Göteborg-duoen er ikke den største, men velsagtens den vigtigste og mest indflydelsesrige svenske gruppe siden årtusindskiftet. Jeg har skrevet om dem mange gange før. Både her, i nogle zines, måske flere steder, talt om og spillet dem i radioen. Hvorfor skrive igen? Hvorfor gøre noget som helst flere gange? Man søger vel en slags retfærdighed eller viden eller ønsker at videregive ... kærlighed.

De største Göteborg-hits de seneste 20 år kommer fra Håkan Hellström, men mange af de bedste svenskere står på skuldrene af The Embassy. De to pladeselskaber Sincerely Yours (jj, CEO, Honeydrips) og Information (Studio, D. Lissvik, Fontän) er begge opkaldt efter dem. The Tough Alliance, Jens Lekman og Air France er alle på forskellige måder formet af The Embassy.

Fredrik Lindson og Torbjörn Håkansson er tydeligt inspireret af Pet Shop Boys og New Order, men også af enkeltheden i Marine Girls fra starten af 80'erne. Det er suveræn popmusik med forståelse for house og disco. Ja, de har selv kaldt det underklassedisco. De er glade for at sample, ofte lydbidder, der kan tolkes antikapitalistisk. De er efter eget udsagn antikarriere og antirock, og derfor spiller de gerne korte koncerter, så man ikke når at kede sig. De har endda spillet playback på papinstrumenter. Det får mig til at tænke på en The Knife-koncert, der virkelig pissede folk af på NorthSide, da alle på scenen mod slutningen af koncerten stillede sig og så ud på publikum, mens musikken demonstrativt kørte videre af sig selv. Det var en fornøjelse at se, fordi folk har vænnet sig til, at deres popkultur skal serveres på en bestemt måde. Næsten alle koncerter følger samme form, og så kan de være gode eller dårlige, men det er trist, hvis vi ender med at stille os tilfredse med selve formen og bliver dovne forbrugere. Oplevelsen med The Knife får mig til at tænke på noget, The Embassy har udtalt: Der er ikke langt mellem frustration og eufori.

The Embassy formår at være upbeat, selvom alt kan lyde til at gå ad helvedes til. Det er hverken tårevædet eller ironisk. De tilbyder en tredje vej på samme måde, som New Order altid har gjort det. Det er menneskeligt, og i al vores menneskelige tragedie skal man ane, at også hverdagen kan være sjov. De kan lyde hedonistiske, men de overskrider aldrig grænsen. Romantisk er det også. Som på deres måske bedste sang 'It Pays to Belong': ”Could it be that you’re just like me? In my mind you’re so much more.”

The Embassy udgiver nu deres femte album, og de kommer aldrig til at få flere lyttere, end de kortvarigt havde i 00'erne. Det betyder intet for dem, så længe de engang imellem kan udgive noget, de kan stå inde for. Forud for albummet har de i foråret udgivet singlen 'Renegades' og et halvt år senere den helt igennem fantastiske single 'Amnesia'. Hvem kan slippe af sted med at sample får på den måde i en popsang? Er det en reference til The KLF? Og hvordan laver man en popsang på den måde uden vers og omkvæd? Det kan være svært at forstå The Embassy, men det er nemt at elske dem. Overlegen popmusik fra Göteborg, der stadig er Nordens bedste musikby.

Lyt til E-Numbers (Spotify, intet Bandcamp-link denne gang)

/Martin

Det gode liv med jj

De svenske mystikere jj repræsenterer hverken rendyrket nihilisme eller hedonisme, men de afviser ikke disse livsanskuelser som begrænset til det amoralske eller for den sags skyld asociale. De er eksponenter for en interessant og ofte besynderlig italesættelse af vigtigheden af en diskussion, der kan synes tabt i politiske diskurser: hvad forstår vi egentlig ved joie de vivre?

Efter den mesterfulde debut jj°2 (2009) fulgte den let skuffende - om end momentvis stærke - jj°3 (2010). Både imellem og efter hørtes også enkelte remixes og covers, ligesom deres 'mixtape' Kills blev lagt gratis ud omkring julen 2010.

Til maj udgiver de nu jj°4, der imidlertid 'blot' er en 7" og digital singleudgivelse, selvom titlen altså kunne antyde en ny fuldlængde. Dermed tematiserer de igen det udvandede singlebegreb. Som tidligere står det overlegne Göteborg-label Sincerely Yours bag sammen med Secretly Canadian. Singlen er officielt ude 8. maj.



/Martin

Air France

"...but we’ve never been able to finish anything, nothing was ever good enough. We have tried so hard, and we truly gave it all we had. And now we have decided to stop trying,"

Air France - Never Content

/Abdujaparov

The Embassy og den perfekte sommerpop

Ordet perfekt er lidt af en mundfuld. Det perfekte i denne sammenhæng er det uperfekte. Plads til fejl og erkendelse, plads til hvad der nu måtte være plads til og brug for. Dét er sommer. Ideel sommermusik åbner op for en masse døre. Det må gerne være letsindigt. Kynisk og naivt på én og samme tid. Det må rigtig gerne være The Embassy.

Göteborg-duoen er ikke meget for at tale om sig selv, og der er generelt ikke megen info at hente om dem. De har udgivet et par albums på det lokale label Service (Jens Lekman, Studio, The Tough Alliance, The Whitest Boy Alive), og så er Sincerely Yours opkaldt efter én af deres sange.

Musikken er finurlig. Ligeglad og overlegen. Romantisk. Drømmende. Uforklarligt varm (se også billedet). New Order, Field Mice. New wave og balearic. Eller som de efter sigende har sagt om musikken: Underclass disco. Ikke til at stå for.

Could it be that you're just like me? In my thoughts you're so much more.

YouTube stream: The Embassy - It Pays to Belong

/Martin

Realiteter sammenblandes

Eric Berglund er en romantiker. Han er også bevidst om, at man kan arbejde med forskellige realiteter. Men man kan komme i tvivl om, hvorvidt han efterhånden kan adskille de forskellige rum. Der er et herligt interview med manden bag The Tough Alliance, Sincerely Yours og ceo her. Selv er han bange for at virke prætentiøs, og man ved sjældent, om han egentlig mener, hvad han siger, eller om han blot drømmer, taler, tænker, taler, taler. Om han lyver. Om han virkelig går til psykolog. Hvor mange instrumenter han egentlig spiller.

Men det hele fungerer og harmonerer med musikken. Interviewet er langt. Ganske langt. Men man forstår, hvorfor han normalt er så bange for at udtale sig for meget om musikken. Det kan nemt ødelægge tingene. I dette tilfælde passer ord og musik imidlertid fint sammen. Berglund siger meget, og han siger ingenting. Han bruger store og små ord. Han får mig til at gentage mig selv og gentage ham: Would you sacrifice this life to make it real?

28. juni er debutalbummet ude.

MP3: ceo - Come With Me

/Martin

Ferie

Jeg drager på en lille bilrejse gennem Tyskland ugen ud. Lidt Flensburg, lidt Hamburg, lidt Köln, lidt Münster, lidt Essen, lidt Frankfurt am Main. Mere eller mindre. Bloggen vil blive opdateret igen fra næste uge. Måske endda før - såfremt broderbloggeren føler trang til at ytre sig.

En mail fra Sincerely Yours betyder som regel noget rart. Mystisk som altid efterlader de en enkelt linie og et link. Faktisk to links denne gang. Den nye artist er CEO. Men helt ny er han ikke. Det er såmænd Eric Berglund fra The Tough Alliance, der har startet et nyt projekt. Og når man nu ejer et fremragende pladeselskab, kan man vel lige så godt udgive sig selv. Ingen mp3'er er endnu frigivet, men følger man hjemmesiden, når man på et tidspunkt frem til en lille, interessant video.

Og for at give lidt dejligt bort følger et par mp3'er, der nok skal få solen frem igen inden for nogle dage.

En god uge ønskes herfra.

MP3: Glitter Bones - Race to Heaven
MP3: Glitter Bones - Glow in the Dark

/Martin

Nyt fra jj

Når man modtager en mail fra Sincerely Yours, bliver man glad. Der vil altid være noget godt i vente, og selvom man måtte være vant til deres sans for at dyrke mystikken, kan man snildt nyde det faktum, at de gør det. Når mailen tilmed indeholder et link til to nye sange med jj, bliver alting blot endnu bedre. Med store bogstaver står der som det eneste i mailen: Prego.

Svenskerne leverede med n° 2 én af sidste års bedste udgivelser, og i starten af marts er de såmænd allerede klar med deres anden fuldlængde, der selvfølgelig kommer til at hedde n° 3. 2010 blev pludselig endnu mere spændende.

Lige nu presser ordene sig lidt på, så jeg bliver også nødt til at ønske The Rumour Said Fire et stort tillykke med gårsdagens P3-pris. Ikke at P3 fortjener særlig stor credit i disse år, men The Rumour Said Fire fortjener alle de roser, de har fået. For en gangs skyld lader det heller ikke til, at hypen ødelægger noget for alle de romantikere, der frygter den slags.

MP3: jj - Let Go (zip)
MP3: jj - My Way (zip - selvom det er Mediafire, er den ganske lovlig)

/Martin

Boat Club

For at gennemføre den meteorologiske tone som min broder har dvælet ved igennem flere indlæg, er Boat Club ligeså meget lyden af sommerens sidste dage, som Grouper er efterår. Boat Club er endnu et navn fra den musikalske talentfabrik Göteborg, og lyden ligger da heller ikke langt fra byens øvrige musikalske sønner og døtre fra pladeselskabet Sincerely Yours, som The Tough Alliance, Air France og jj.

Som ved gennemlytning af ovenstående navnes katalog, får man også ved lyden af Boat Club indtrykket af, at man i Göteborg kender til sommeren, sætter pris på den, men oplever den i meget små doser. Og at man fra havnebyen kan sejle imod sydligere himmelstrøg, bærer musikken ligeledes præg af, ved sin længsel og melankoli. Det gav Håkan Hellström (passende iklædt sømandsuniform) i øvrigt talrige eksempler på, mange år før byens senere navne for alvor blev internationale hypeobjekter.

Den lette tågede synth, de baleariske beats og den lettere forvrængede guitarlyd er således ikke overraskende virkemidler fra den kant, men alligevel er Boat Club opmærksomheden værd. Og så er Boat Club i virkeligheden efterårsmusik fra det grå Göteborg, der længes efter en sommer med gin og tonic. Nedenstående følger tre sange fra minialbummet Caught The Breeze fra 2007. Siden da er der ikke sket meget nyt omkring Boat Club, men det har jo også kun været sommer to gange siden. Rygterne vil dog vide, at det efterhånden vil være nok til et kommende debutalbum.

MP3: Boat Club - Always Away
MP3: Boat Club - Memories
MP3: Boat Club - Warmer Climes

/Abdujaparov

Den svenske popmaskine præsenterer: jj

Det svenske pladeselskab Sincerely Yours, der blev startet i 2005 af The Tough Alliance, er for tiden Sveriges nok mest interessante pladeselskab. Der hersker en del mystik omkring det, og mange af deres produkter sælges som limited editions. Disse produkter tæller i øvrigt, ud over cd'er og vinyler, tøj og accessories - og skudsikre veste. Man kan kun undre sig. Heldigvis er musikken fantastisk. Ud over at udgive deres egen musik har de også givet os fornøjelsen af bands som The Honeydrips, de fantastiske Air France og den nyeste signing jj.

Mystikken omkring jj er stor og går således fint hånd i hånd med selskabets ånd. Medlemmerne er ligesom bandets historie ganske ukendte, og fokus er altså på musikken. Men hvilken musik! De har netop udgivet deres debutalbum jj n° 2, der byder på ni sange på under en halv time i alt.
Som med flere af deres svenske brødre er der langt hen ad vejen tale om en fortolkning af Balearic-genren med adskillige indflydelser fra diverse genrer og undergenrer. Det vil måske være i overkanten at kalde musikken naiv. Den er mere skamløs. De tager, hvad der passer dem og bruger det på bedste vis i en herlig og balearisk produktion (så fik vi også fordansket det ord). Nogle gange falder tankerne da også på de gamle The Avalanches, ligesom også fine, fine strygere har fundet deres vej til enkelte sange på albummet.

Hypen er ganske forståelig, og det kan kun anbefales at investere i albummet, medens det stadig er sommer.

MP3: jj - From Africa to Málaga

/Martin