Money

Pressebilleder er som oftest umådeligt kedelige eller prætentiøse. Ofte førstnævnte i et håbløst forsøg på originalitet eller med en tilgang, der skriger på falske ambitioner og bliver til - slet og ret - zeitgeist i den mest negative forstand.

Man lærer at ignorere det. Ligesom man tidligt begynder at tilgive forfærdelige bandnavne. Man tilgiver alt. Som det er sagt mange gange i historien: at vide alt er at tilgive alt.

Et stykke tid har man haft fornemmelsen af, at Bella Union er gået lidt i stå, selvom det på magisk vis lykkedes dem at skrive med Flaming Lips. De har imidlertid også skrevet under med de væsentligt mindre kendte Money fra Manchester. Det er Money, der mestendels kigger til højre på et sort-hvidt pressefoto ovenfor.

Kvartetten udgiver deres debutalbum The Shadow of Heaven d. 26. august efter at have gjort sig bemærket med nogle udmærkede singler i det engelske. Singleforløberen Bluebell Fields læner sig op ad bl.a. The Clientele og byfællerne fra Elbow. Der er masser af reverb, og der er masser af kvalitet i singlen. Måske Bella Union har det udmærket alligevel.



/Martin

Sort/hvidt til gråt

Nostalgien hersker, og det meste er gråt på den ene eller den anden måde.

Nostalgie bliver snart til post-Ostalgie, som bliver til Nostalgie med spor af Ostalgie. Og bla bla bla.

Udflytning, fraflytning, sjæleflytning, århusiansk flygtning på befriende dybt vand.

Det er gråt disse dage, men det er nok for det bedste på én eller anden måde.

MP3: The Clientele - Jerry

/Martin

Yura Yura Teikoku

Tid er noget svært noget at arbejde med. Her troede jeg lige, jeg med Yura Yura Teikoku var stødt på et nyt, interessant japansk band. At de er japanske er et faktum. At de er interessante er ganske vist kun en påstand. Men at de er nye, er en sandhed med modifikationer. Eller en løgn med modifikationer; de blev således dannet helt tilbage i 1989 men spillede deres første koncert uden for Japan i 2005, da de ramte New York.

Den småbarnlige og stædige pendant til stoltheden i mig vil dog stadig hævde, at de forekommer nye, og at de altså blot har været upcoming i ret lang tid - halvandet årti. Denne sære tanke rammer mig, når jeg hører Dekinai fra deres nye plade Hollow Me / Beautiful (men sikke dog en frygtelig albumtitel). De spiller en gang poppet psykedelika med noget, der umiddelbart kunne lyde som protopunkede elementer. Nogle gange er det næsten lounget psychedelicapop, der grænser til fætterslægtskab med The Clientele. Men også kun næsten.

MP3: Yura Yura Teikoku - Dekinai

/Martin

The Clientele rører på sig

Engelske The Clientele har egentlig en del år på bagen, selvom de først udgav deres debutalbum i 2000. I første omgang blev de dannet i 1991 af sanger Alasdair MacLean og bassist James Hornsey, men de formåede ikke at skabe megen opmærksomhed omkring sig. Fra 1997 forsøgte de sig igen og indspillede nogle singler, der endte med at blive til deres første album Suburban Light. Deres første "rigtige" album var dog det forrygende The Violet Hour fra 2003, der blev meget rost i pressen. Megen opmærksomhed fik de dog ikke - hvilket de vel egentlig heller ikke får i dag, deres talent taget i betragtning. Sidenhen har de udgivet Strange Geometry, It's Art, Dad (opsamling af sange fra 1991-1996) og deres hidtil bedste album God Save the Clientele, der endte på en 9. plads på min liste over de bedste albums fra 2007. Fire EP'er er det også blevet til.

Englænderne spilder ikke deres tid, og til oktober får vi et nyt album, der bærer titlen Bonfires on the Heath. For noget tid siden læste jeg på Undertoner, at den nye plade kommer til at være en anelse mere "uhyggelig" end deres tidligere værker, hvilket umiddelbart er vanskeligt at forestille sig. Simpelthen fordi de mere eller mindre er verdens hyggeligste band.
Lad os krydse fingre for en Danmarkskoncert snarest.

MP3: The Clientele - Bookshop Casanova (fra God Save the Clientele)
MP3: The Clientele - I Wonder Who We Are (fra det kommende Bonfires on the Heath)

/Martin

Årets album 2007 - Martin

Så kunne jeg få mig sneglet færdig med listen over årets albums fra 2007. Et år, der startede ud med udgivelser fra giganter inden for indie-verdenen - såsom Modest Mouse, The Shins, Bloc Party, Clap Your Hands Say Yeah og The Arcade Fire. Et år med skuffelser og et år med masser af overraskelser. Et år hvor new rave begik selvmord kort tid efter sin fødsel. Faktisk et utroligt interessant og underholdende år for musikken.

Her er undertegnedes top 25:

25. Deerhunter - Cryptograms

Et forførende og lumsk album, der afslører sig selv langsomt. Med sanger Brandon Cox i front hypnotiseres lytteren gennem en næsten uovertruffen sans for detaljer.

MP3: Deerhunter - Spring Hall Convert

24. Battles - Mirrored

En helt anderledes måde at tænke musik på og et ganske godt bud på lyden af fremtidens musik.

MP3: Battles - Atlas

23. Do Make Say Think - You, You're a History in Rust

Det nyeste album fra canadierne byder stadig på jazzede arrangementer, men er deres hidtil mest tilgængelige.

Stream: MySpace

22. Yeasayer - All Hour Cymbals

Et på alle måder organisk album. Det er varmt, kompliceret og befriende menneskeligt.

MP3: Yeasayer - 2080

21. LCD Soundsystem - Sound of Silver

Denne præcise blanding af traditionelle virkemidler fra rock og dance rammer helt rigtigt på stort set hele Sound of Silver.

Stream: MySpace

20. Frog Eyes - Tears of the Valedictorian

Frog Eyes er først og fremmest smukt grundet Carey Mercers utrolige vokal, der excellerer i det desperate. Hvor hans partner i Swan Lake, Spencer Krug, er skræmmende perfektionistisk i sin tilgang til produktion, fungerer det mere rå til gengæld her.

MP3: Frog Eyes - Bushels

19. The Shins - Wincing the Night Away

På deres nyeste udspil trækker amerikanerne mindre på inspiration fra 60'erne, mens sangstrukturerne er blevet mere komplekse. Det slipper de gudskelov ret heldigt fra!

The Shins - Phantom Limb

18. Menomena - Friend and Foe

Det blev døbt "the first great indie rock album of 2007", og det endte med at være ét af de absolut bedste. Fokuseret og poppet.

MP3: Menomena - Wet and Rusting

17. A Place to Bury Strangers - s/t

De er flere steder blevet kaldt "The loudest band in New York". Og alt imens det ikke er larm i samme forstand som f.eks. HEALTH, så er guitarproduktionen smukt støjende. Kompositionerne og rytmesektionen leder ofte tankerne hen på Joy Division.

MP3: A Place to Bury Strangers - To Fix the Gash in Your Head

16. Iron & Wine - The Shepherd's Dog

Sam Beam har udvidet Iron & Wine til et større orkester, og al frygt for mangel på intimiteten fra Our Endless Numbered Days bliver manet til jorden fra første lyt.

MP3: Iron & Wine - Innocent Bones

15. Okkervil River - The Stage Names

Førstesinglen Our Life Is Not a Movie Or Maybe åbnede ørerne for folk, der aldrig ville være faldet for det foregående album Black Sheep Boy. Og således fortsætter hele dette album, hvoraf det kun kræver en enkelt gennemlytning at forstå, hvorfor de med ét slag er blevet så store.

MP3: Okkervil River - Our Life Is Not a Movie or Maybe

14. Efterklang - Parades

Dansk musik er først blevet rigtig interessant inden for de seneste fem år, og det krones nu med 'Parades' - det bedste danske album nogensinde. Intet mindre.

MP3: Efterklang - Mirador

13. The Twilight Sad - Fourteen Autumns and Fifteen Winters

Disse skotter imponerede os først med That Summer, At Home I Had Become the Invisible Boy, og resten af albummet følger trop. De rørende tekster bliver udleveret på en charmerende Glasgow-accent, der er svær ikke at falde for.

MP3: The Twilight Sad - Cold Days From the Birdhouse

12. Kevin Drew - Spirit If...

Et album med en længde på over en time er ofte svært at komme igennem uden kedelige øjeblikke, men Broken Social Scenes primus motor klarer sig elegant igennem - med hjælp fra kolleger fra netop Montreal-kollektivet.

MP3: Kevin Drew - Tbtf

11. No Age - Weirdo Rippers

Dean Spunt og Randy Randall danner tilsammen No Age, der efter fem EP'er på fem forskellige selskaber nu har samlet deres bedste materiale på denne første LP. De skaber fyldige sange med simple midler, og det er svært ikke at beundre de modige sangstrukturer.

MP3: No Age - Neck Escaper

10. Panda Bear - Person Pitch

Det tager lidt tid at komme rigtigt ind i Noah Lennox' seneste udspil, men det er det hele værd. Der går Løvernes Konge i den, og det er både varmt og bekræftende.

MP3: Panda Bear - Comfy in Nautica

09. The Clientele - God Save the Clientele

Englænderne er stadig velegnede til de sene aftentimer, men God Save the Clientele er mere udadvendt end tidligere hørt, og det klæder dem gevaldigt. Det er musik til vinteren, og det er fandens hyggeligt.

MP3: The Clientele - Bookshop Casanova

08. Radiohead - In Rainbows

Giganterne søger ikke længere at forny, og det kan vi sagtens tilgive dem for. Spilleglæden og overskuddet høres tydeligt - og hvor er det befriende.

Stream: MySpace

07. Of Montreal - Hissing Fauna, Are You the Destroyer?

Kevin Barnes er en entertainer af natur - og nu har han minsandten lært at fokusere. Det gør Hissing Fauna... til et overdådigt popalbum med en yderst kitsch produktion.

MP3: Of Montreal - Suffer for Fashion

06. Bloc Party - A Weekend in the City

Bloc Party på denne placering giver måske ikke megen indie cred, men det er et forbandet stærkt og homogent album, der fortjener stor ros.

Stream: MySpace

05. Animal Collective - Strawberry Jam

Animal Collective har altid været svære at beskrive, og det er måske bedst bare at lade være. De er flyttet på et større selskab, men integriteten er stadig i top.

Stream: MySpace

04. Beirut - The Flying Club Cup

Zach Condon er ét af vor tids største musikalske talenter. Debutalbummet Gulag Orkestar afslørede et kæmpe potentiale og fungerede fint som album med sin gennemgående lyd inspireret af sicilianske bryllupper og begravelser samt østeuropæiske gadeorkestre. Nu har den unge sanger bevæget fokus mod Frankrig og dennes kammermusik, hvilket har resulteret i et hav af dejlige sange.

MP3: Beirut - A Sunday Smile

03. Sunset Rubdown - Random Spirit Lover

Spencer Krug åbenbarede sig for første gang for undertegnede i efteråret 2005, da Wolf Parade skød klart frem på stjernehimlen. Mange så i starten Sunset Rubdown som 'blot' et sideprojekt, men det er meget mere end det. På Random Spirit Lover viser Spencer Krug, at han hører til én af de mest kompetente, innovative og endda perfektionistiske sangskrivere i dette årtusinde.

MP3: Sunset Rubdown - Winged/Wicked Things

02. Patrick Wolf - The Magic Position

Patrick Wolf er en ægte engelsk diva. Han truer med at trække sig tilbage fra musikverdenen, han fyrer sin trommeslager på scenen, og... Han skriver popsange som få andre. Efter Wind in the Wires kom førstesinglen Accident & Emergency som en kolossal, upbeat overraskelse. For at bruge en kliché har Patrick Wolf fået flere farver på paletten, og disse bliver brugt til fulde.

MP3: Patrick Wolf - The Magic Position

01. The National - Boxer

I 2005 udgav kvintetten fra Brooklyn Alligator. Et album, der voksede og voksede på trods af sin umiddelbare charme.
Boxer indeholder ikke en power-sang som Mr November, men fungerer i stedet (om muligt) endnu bedre som album. De danner gennem det rastløse trommespil, de skarpe guitarer og Matt Berningers dybe røst en helhed, der giver bedre mening end noget andet album fra i år. Et utal af gennemlytninger senere har jeg stadig lyst til at vende tilbage og lade Fake Empire starte denne nydelse af et album igen igen igen.

MP3: The National - Fake Empire


Mange andre fine albums fandt også deres vej til udgivelse i 2007, og her skal med stor ære nævnes kusntnere som f.eks. Stars of the Lid, Le Loup, High Places, The Besnard Lakes, Parts & Labor, Apparat, A Sunny Day in Glasgow, HEALTH, The Deadly Syndrome, Jens Lekman, Justice, Simian Mobile Disco og mange flere...
Og før folk undrer sig over manglen på The Arcade Fire, Interpol, Editors og Modest Mouse, bedes I vente til offentliggørelsen af listen over "Milde skuffelser fra 2007"!

/Martin