Viser opslag med etiketten Toro y Moi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Toro y Moi. Vis alle opslag

tirsdag den 8. februar 2011

Nyt fra Toro y Moi

Chazwick Bundick AKA Toro y Moi udtalte et par måneder tilbage, at han ikke rigtig kunne forene sig med at være en del af en bølge. Nærmere bestemt chillwave. Han havde ikke som sådan noget imod at blive kaldt det, men han havde ikke selv noget behov for at kalde sin musik noget bestemt.

Når man hører de to første udspil fra den kommende plade Underneath the Pine forstår man måske lidt bedre. Den gamle sound høres klart i New Beat, der muligvis netop derfor - ganske ironisk - er betitlet således, medens Still Sound (også en herligt ironisk titel) er ganske anderledes med sin gennemgående, funky bas.

Det nye album er ude d. 22. februar på Carpark.

MP3: Toro y Moi - New Beat
MP3: Toro y Moi - Still Sound

/Martin

tirsdag den 15. juni 2010

Brothertiger

Her er lidt til nattetimerne i hverdagen og de mere stenede dagstimer. En indtil videre forholdsvis ubeskrevet kunstner, der enten kan blive fanget i mængden eller netop profilere af den opmærksomhed, der har været på denne type elektronisk musik gennem de seneste mange måneder.

Amerikanske Brothertiger, med det borgerlige navn John Jagos, kan til tider lyde lidt hen ad Toro Y Moi. En slags næsten doven glo-fi (hader man allerede ordet?). Eller chillwave, dreamwave. Whatever. Heldigvis varierer lydbilledet, og det kan ingenlunde begrænses til disse genrebetegnelser. Smid lidt Panda Bear i sammen med Brian Eno og M83, og der er måske mere at gå efter. Pressebillederne ligger dog farligt tæt på AC og Panda Bear. Måske John skulle passe lidt på.

Uanset hvad er musikken interessant, og Brothertiger er værd at holde et vågent øje med. Sommeren er måske ujævn, men den er her, og det er med at få det bedste ud af den. Brothertiger hjælper. Slå dig løs.

MP3: Brothertiger - You're Afraid
MP3: Brothertiger - Vision Tunnels

/Martin

søndag den 4. april 2010

Baths

Med dagens store mængder regn er det måske passende at tale om ting, der skyller ind. Siden slutningen af foråret 2009 har adskillige navne meldt deres ankomst inden for, ja, glitch pop / ambient strand pop / tribute til VHS-bånd og bilspil. I lang tid har Washed Out været min favorit, medens Toro Y Moi også har budt på rigtig fine sange - om end lidt kedeligere.

Nu er Anticon på banen med deres bud på en ny favorit: Baths. Det er primært instrumentalt og byder på en smule sang eller samplede stemmer. Will Wiesenfeld benytter ret interessante beats, der ofte er lige en anelse tungere end hos mange af de andre glitch-poppere (sikke sjovt man kan have det med latterlige genrebetegnelser).

MP3: Baths - Maximalist

/Martin

mandag den 30. november 2009

Toro Y Moi

2010 bliver et fantastisk musikår. Måske endnu bedre end i år, der ellers også i dén grad har været forrygende. Der venter selvfølgelig udgivelser med veletablerede navne som The Avalanches, Vampire Weekend, Beach House, The National, Liars, Panda Bear, Interpol og mange flere. Men der venter også nogle herlige debutudgivelser (ud over Surfer Blood). Én af dem står Toro Y Moi for.

I Danmark er det indtil videre et ret ubeskrevet blad, men i den udenlandske blogverden har opmærksomheden været ret massiv. Det er et enmandsprojekt af Chaz Bundick fra Columbia, South Carolina. Han har i år signet til Carpark, der næste år udgiver hele to LP'er med ham. Den første har fået titlen Causers of This og er ude d. 23. februar. Det er småpsykedeliske bedroom recordings, der ikke er helt ulig, hvad 2009 har budt på af glo-fi og beach pop. Med en generelt lidt tristere stemning.
Han har også kastet sig over kunsten at remixe, og her har Washed Out også været igennem med den i forvejen skønne Feel It All Around.

MP3: Toro Y Moi - Blessa
MP3: Toro Y Moi - Talamak
MP3: Washed Out - Feel It All Around
MP3: Washed Out - Feel It All Around (Toro Y Moi remix)

/Martin