søndag den 2. november 2008

Shugo Tokumaru

Billedet afspejler nogenlunde det kolde og klare novembervejr, vi ser disse dage. Og så viser det en mand, der laver musik, som kan hjælpe os igennem de selvsamme kolde tider: Shugo Tokumaru fra Tokyo.

Hans nyeste album Exit indeholder mere end 50 forskellige instrumenter, hvilket nemt kunne resultere i et forvirret værk. Heldigvis skaber Shugo simple og imponerende melodier, der holder godt sammen på det hele.

Flere steder sammenlignes han med Beach Boys, ligesom også Sufjan Stevens (mere korrekt) nævnes. Sangene er på japansk, hvilket for de fleste af os blot vil bidrage til det fantasifulde univers.

Exit er en lille perle, der beviser, at Shugo bestemt har potentialet til engang at kunne levere noget ganske unikt.

MP3: Shugo Tokumaru - Parachute
MP3: Shugo Tokumaru - D.P.O.

God søndag til jer alle.

/Martin

5 kommentarer:

Snævar sagde ...

Parachutes lyder smukt! Men kan det passe at de to links begge går til den sang?

Shizzle

Börneblogger sagde ...

Hermed rettet!

/M

Anonym sagde ...

Det her er ret fedt. Også et godt indlæg om anmeldelsen.
Hilsen Bastian

mkkkl sagde ...

Yur!
Dejlig beskrivelse af en ditto plade og den er sandeligt lige plet til sæsonen;-)
Synes nu egentligt også at kunne spore et gisp fra Stereolab i landskabet hist og pist...
Har du iøvrigt smagt på Extra Life "Secular Works"? En fortræffelig blanding af Dirty Projectors og jeg ved snart ikke, men også en kende Tool, godtnok primært udført af tromme, bas, violin og vokal og er slet ikke tung rock i samme forstand...og så alligevel!?

Börneblogger sagde ...

Hej Mikkel,

jeg kender ikke Extra Life, men jeg vil straks give dem et lyt.

Efter de første par sange må man i hvert fald sige, at de har et særpræget og varieret udtryk. Både hvad angår melodi, instrumentering og brug af vokal. Spændende!

/M