Hvis jeg på nogen måde har opbygget noget indie cred på denne blog, vil jeg her forsøge at skyde det ned igen. Jeg har samlet nogle guilty pleasures, jeg af og til kan finde på at sætte på alene i lejligheden eller nyde (lidt for meget) i festligt lag. Måske der kommer en fortsættelse af listen på et tidspunkt. Medmindre jeg får skræmt alle læsere væk.
Seona Dancing - You're On My Side
Ricky Gervais er ganske vist mest kendt som David Brent i The Office, men tilbage i 80'erne prøvede han sig som dark romantic forklædt i electro.
Take That - Back for Good
I en hel del år skulle drengene i Take That leve med at omgås den innerverende Robbie Williams. I mellemtiden fik de dog også smedet et par gode popmelodier, og denne vil altid stå tilbage som deres stærkeste. Jeg skammer mig ikke engang! Trommeproduktionen er dog forfærdelig.
Killers - Human
Killers har nu lavet tre albums, der hver især har tre-fire gode sange og en del fyld. Human passer utrolig godt til lambrusco og beviser, at de godt kan lire ordentlig musik af til tider.
Blink 182 - Miss You
Ser man på bandet alene, er dette uden tvivl den største guilty pleasure på listen! Men når de prøvede at være storladne, passede deres produktion fint med deres melodier. Og så kunne man lige overleve dén måde at synge på. Som i Miss You og Adam's Song.
Robbie Robb - In Time
I 1989 udkom Bill and Ted's Excellent Adventure - formentlig lidt af en lortefilm jeg blot har et nostalgisk forhold til. Allerede dengang var der noget ved lydsiden, der fascinerede mig, men det var først senere, jeg undersøgte soundtracket og fandt frem til In Time - en sang, der er rigtig meget for mig. Og alt i alt yderst charmerende at lytte sig skyldigt igennem! Men hvem kalder sig Robbie Robb...?
/Martin
mandag den 19. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Martin, jeg synes det er synd du ikke har fået nogle kommentarer på dette indlæg. Jeg synes ikke det er så slemt, hvis nu bare Blink ikke var der :-)
Snævar,
jeg takker for omtanken! Blink er bestemt den, der lever bedst op til titlen. Man kan vel næsten kalde det æstetisk skyldfølelse
Jeg er overhovedet ikke indie men jeg skal gerne sige at jeg synes Miss you er et rigtig fedt nummer. Men jeg har fandme også mange guilty pleasures
Mener du stadig at Human er en god sang????
Send en kommentar