Et år tæller blot 52 uger. Forleden lagde jeg en liste ud med de 30 bedste plader, jeg har hørt i 2010 - sammen med en liste over honourable mentions. Det blev tilsammen langt over 52. Det kræver ikke det store matematiske geni at regne ud, at man ikke kan nå at dykke ned i alle de plader, man gerne vil. Det bliver nemt så unfair: Nogle plader hører man 20-30 gange eller mere på et år, mens man dømmer andre på en halv gennemspilning. Ofte handler det blot om at høre noget i den rigtige situation.Der er mange kunstnere, jeg har dårlig samvittighed over. Jeg kan f.eks. undskylde over for:
Woods
Oneohtrix Point Never
Flying Lotus
Shearwater
Perfume Genius
Marnie Stern
Crystal Castles
Gold Panda (han ser så trist ud på billedet)
of Montreal
Small Black (er jeg ved at råde bod på)
... Enten har jeg slet ikke hørt pladerne med disse kunstnere, eller også har jeg kun lyttet med et halvt øre. Og kære Robyn, jeg har kun lyttet til dine singler, men til gengæld leverede du formentlig årets popsang med Dancing On My Own. Skulle man undre sig over det, hvilket der nok ikke er nogen, der har gjort, så har EP'er ikke været talt med på listen over årets albums. Her kunne man jo nævne fine navne som Lemonade, Tan Lines, Games, Waskerley Way, Zola Jesus og mange flere. I får sikkert en chance i 2011.
/Martin
2 kommentarer:
http://comacinema.org/sounds.html, Martin. Stoned Alone.
Godt nytår.
Tak for linket. Jeg lytter nu, og det er jo en dejlig omgang indtil videre.
Godt nytår tilbage til jer
Send en kommentar