Sleep ∞ Over

Jeg har det meget ambivalent med genrebetegnelsen "witch house". Den er selvfølgelig - i øvrigt som alle andre betegnelser - ikke andet end et navn, der i sig selv lyder enten begrænsende, vag eller fjollet. Men den giver på mystisk vis mening til tider. Netop fordi den er så flyvsk. Apropos ordet 'flyvsk' kommer der muligvis snart et essay om netop dette fantastiske begreb.

Det er egentlig ikke, fordi dagens indlæg som sådan er die hard witch house. Snarere er der et element af det i musikken. Jeg ville muligvis blot benytte lejligheden til endnu engang at ironisere over, hvad jeg egentlig er så afhængig af: Beskrivelser. Halvdelen af læserne er muligvis blevet utålmodige, og det er måske også på tide at komme videre. Marts måned har indtil videre været fantastisk, og til nattetimerne har særligt Sleep ∞ Over (også kendt som Sleep Over Forever) været et smukt bekendtskab.

Og hvorfor så det witch house? Egentlig er det hverken så mystisk eller skræmmende endda. Det er vel snarere en videreudvikling af en art eksperimenterende dream pop. Det absolut magiske i musikken ligger i den nære distance. Eller den distancerede nærhed. Et næsten præcist sted mellem bevidsthed og drøm. Følelsen af at række ud efter noget uden at kunne nå det - men samtidig uden at være i nærheden af frustration. I stedet forbliver man i håbet, der aldrig udvikler sig til erkendelse af illusion. Et umiddelbart meget snævert rum, der alligevel er så uendeligt stort som bandnavnet antyder.

MP3: Sleep ∞ Over - Casual Diamond

/Martin