torsdag den 31. marts 2011

Ford & Lopatin

Tilbage i november skrev jeg lidt om Games, et bilspil- og italo disco-inspireret projekt af Daniel Lopatin (Oneohtrix Point Never) og Joel Ford (Tigercity). De stod i 2010 bag en fremragende EP ved navn That We Can Play.

Nu har de imidlertid skiftet navn til det mere Google-venlige Ford & Lopatin, og med det nye navn venter også en fuldlængdeudgivelse, Channel Pressure, der udkommer 7. juni via Software.
At dømme ud fra førstesinglen Emergency Room er der imidlertid sket lidt med duoens æstetik, der er knap så kitschet som på EP'en. Bassen er også mere markant. Alt imens denne første single lyder ganske lovende, kan man håbe, albummet byder på lidt mere hyldest til arkadespil, når vi til sommer får albummet.

MP3: Ford & Lopatin - Emergency Room

/Martin

Ingen kommentarer: