Bag enmandsprojektet Bathcrones står Matthew Jackson Johnson fra Atlanta, Georgia. Igennem længere tid har jeg af én eller anden årsag troet, en englænder stod bag, men det giver i virkeligheden mere mening, at musikken er amerikansk. Det lægger sig på den ene side i en problemfri vejbane ledt an af bilspil- og VHS-fans som Washed Out, medens det på den anden side byder på beats, der pruster mere. Det ånder mere sejlivet ud og er i virkeligheden mindre chillwave end mange af inspirationskilderne.Således passer vandelementet fra kunstnernavnet også udmærket til musikken. Det er mindre fastlandsorienteret. Der åndes ind, der tages svømmetag, der åndes ind.
Bathcrones udgav i 2010 EP'en Psychorama og i starten af 2011 den gratis dobbeltsingle Skull Island. De to sange herpå, titelsangen og Casa Olia, kommer begge til at figurere på den fuldlængde, der ventes at udkomme senere i år.
MP3: Bathcrones - Skull Island
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar