Et bandnavn er trods alt blot et navn, så vi kan godt tilgive Daniel Blue det forfærdelige valg af Motopony som kunstnernavn. Og særligt med så fin en single som King of Diamonds i ærmet kan vi tilgive ham.Med et lyrisk udgangspunkt i kortspilmetaforer fortælles en simpel kærlighedshistorie om tilfældigheder. Men selvom teksten nu engang er en kær lille sag, er det primært melodien og vokalens præcision, der skal roses. Sangen er bygget op af et simpelt trommebeat, der ledsages af en enkel guitar- og basgang. Ved omkvædet introduceres et lille klokkespil og et underspillet klaver.
Men det er nu engang vokalen, der bærer sangen. Den er hverken stærk eller skrøbelig. Den befinder sig et sært sted mellem lettet afklarethed og en snert af usikkerhed. Den er stille men alligevel langt fremme i lydbilledet. Man hører en lille bæven (det kan være et sødt ord, men det lyder ret uheldigt), og man får fornemmelsen af, at sangeren nærmere forsøger at overbevise sig selv, end at han skulle være nået frem til en indsigt i accept af egne omstændigheder.
MP3: Motopony - King of Diamonds
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar