mandag den 22. august 2011

Konkurrence: Vind billetter til tUnE-yArDs på Train

Nu da Best Coast forleden blev aflyst, har vi heldigvis en mere end værdig afløser, da vi nu kan udlodde billetter til koncerten med tUnE-yArDs + Thulebasen på Train d. 7. september.

Tilbage i februar 2009 skrev jeg lidt om Merrill Garbus, der står bag tUnE-yArDs og beskrev dengang lyden som en særlig blanding af St. Vincent, Akron/Family og Dirty Projectors. Det var dengang i forbindelse med debutalbummet BiRd-BrAiNs, men det passer stadig nogenlunde, selvom det er umuligt at beskrive denne (mildt sagt) ganske særlige kvinde.

Siden er hun blevet signet til 4AD og har udgivet W H O K I L L, der er endnu stærkere end debutalbummet. Hun fortsætter eksperimenterne og udfordrer (en sand journalistkliché) genrekonventionerne med eksplosiv freak-folket popmusik til følge.

Opvarmning til koncerten er danske Thulebasen, der med Gate 5 har udgivet én af de (på flere måder) stærkeste danske plader i år.

For at deltage i konkurrencen skal du blot sende en mail til borneblogger@gmail.com med overskriften "tUnE-yArDs" (vi accepterer også det noget pænere "Tune-Yards"). Vi giver vinderne direkte besked.

INFO:

tUnE-yArDs + Thulebasen
Train, Aarhus
7. september
N.B.: Koncertstart kl. 20



Tune-Yards - Bizness by snipelondon

/Martin

3 kommentarer:

Rollike sagde ...

Jeg har lagt et link til din konkurrence.
Hvis du afholder andre konkurrencer, er du meget velkommen til at tilføje dem til min side her: GiveAwaysDK

Jeg vil blive rigtig glad hvis du vil deltage i min giveaway hvor du kan vinde bogen Førstehjælp til fantasien

Anonym sagde ...

Hvornår for man besked hvis man er den heldige?

Börneblogger sagde ...

Jeg har givet direkte besked til vinderne!