Flights

Duoen Flights mødtes i et vinterbadet Wisconsin og rejste sydpå til Nashville, Tennessee. Her begyndte de arbejdet med deres debutplade, som de i ro og mag skrev, indspillede og endelig udgav i januar måned. Eric Hillman og Brian Holl havde adgang til et forladt kontor og et hjemmestudie, og det har i sidste ende resulteret i et både afdæmpet og personligt album, der bestemt lyder som om, de har haft tid til - som de selv formulerer det - at slå smut i Tennessees floder.

De leverer mestendels en form for elektronisk folk med fine harmonier, ensomme guitarer og elementer af americana. Albummet har fået titlen Anywhere But Where I Am. Territorial eksklusivitet. Frihed med begrænsninger. Dette anywhere er udtryk for en velkendt dobbelthed i smertens øjeblik: Dels er det vor helt, der slår ud med armene med en næsten indigneret ligegyldighed. Dels er det et forsøg på en værdig åbenhed. Dernæst indtræder betingelsen, forsøget på at beskytte sig selv. Det er et konkret krav, der imidlertid besidder en betragtelig usikkerhed.

En sang som Pillars er ganske stille, næsten nøgen til tider, hvorimod singlen Taller i langt højere grad falder ind under den elektroniske folk. Her er tempoet lidt højere. En enkelt guitar indleder sangen, og vokalen sætter ind. En mere fjern guitar kalder for derefter at forsvinde. Lidt under et minut inde introduceres et på sin vis overraskende beat, hvorefter denne fjerne guitar igen høres og efterhånden bliver en fast del af sangen. Disse fjerne guitartoner synes næsten at kalde på noget tættere på. Vokalen står imellem og mægler mellem parterne i et forsøg på at undgå såvel emotionel splid som sonisk diskrepans. Efter fire minutter kommer en stille og kyndigt eksekveret eksplosion, der fanger lytteren i dette drama, der prøver at undsige sig sin status som drama.





/Martin