Nyligt er jeg på min broders opfordring begyndt at dykke ned i nogle af de samples, Jens Lekman benytter sig af. I februar skrev jeg om det gamle Sarah Records-band Blueboy, der også er blevet en del af Lekmans velfunderede katalog.
Heriblandt den kyndigt orkestrerede So Catch Him, der er blevet brugt i forbindelse med svenskerens Higher Power. Min favorit er imidlertid en ganske oplagt kandidat: Troubadourens måske stærkeste sang Black Cab. Det indledende guitarstykke stammer fra en gammel B-side af The Left Banke ved navn I've Got Something On My Mind.
Nu skal det ikke her handle om sampling på et generelt plan eller i større perspektiv, men man bør gøre sig selv den tjeneste at overveje platoniske idealer om mimesis (og Deleuzes læsning heraf), senere teorier om palimpsestkunst mm. Skulle nogen være interesserede i en kort afhandling herom, sender jeg gerne en PDF per mail.
Det skal handle om musikken her! Med hjælp fra YouTube kommer de ovennævnte sange her til sammenligning:
Blueboy - So Catch Him
Jens Lekman - Higher Power
The Left Banke - I've Got Something On My Mind
Jens Lekman - Black Cab
Og som en bonus kan de mere fanatiske her se Jens Lekman forsøge at få mekanikken til at virke sammen med Henning Fürst fra Tough Alliance.
/Martin
torsdag den 10. maj 2012
At glædes på en torsdag
Etiketter:
Blueboy,
Jens Lekman,
Sarah Records,
The Left Banke,
The Tough Alliance
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det virker som et godt projekt, men hvor finder du mon frem til de samples henne?
Hej Peter,
Jeg troede, jeg havde svaret dig! Sorry. Det har været en blanding af kommentarer på YouTube, Google-søgninger, tilfælde, held og opmærksomme folk til fester
Send en kommentar