tirsdag den 15. maj 2012

Crushed Beaks

London-duoen Crushed Beaks har en enkelt singleudgivelse bag sig, som de har udgivet gennem Too Pure Singles Club. Meget andet vides der endnu ikke om dem, men at dømme efter disse to første sange er der meget at se frem til.

Gruppen spiller en slags støjpop med en velkendt wall of sound. Melodien er fængende nok til, at man som lytter kaster sig ud i at dechifrere mudderet, og man finder samme søgen efter solskin, som det søges motiveret af eksempelvis Crocodiles og til tider No Age og A Place to Bury Strangers (hos sidstnævnte regner det en del mere). Et skvæt Yo La Tengo er der vist også tilføjet.

Ved en sang som Sun Dogs starter man med et fade in, hvorefter trommer tilføjes. Pludselig er det hele i gang, som om det længe havde været tilfældet. Vi får altså antydningen af en proces - og lige så vigtigt: bevidstheden herom. Herefter glemmer vi idéen om en illusion og kan i stedet nyde at være midt i et organiseret kaos.

Singlen kan findes og købes på gruppens Bandcamp.



/Martin

Ingen kommentarer: