Bedste plader i 2013: Honourable mentions

Nå, 2013 er ved at være forbi, og det er tid til at være barnlig og lave lister. Det bliver sværere og sværere at forsvare årslister, men det skaber også interessante debatter om præferencer og spatiotemporale tilfældigheder, der muligvis munder ud i noget, der forsigtigt får én eller anden til at hviske ordet 'mening'.

Før jeg disker op med en slags top 25, kommer her en liste over stærke plader, hvoraf mange sikkert snildt kunne have været blandt de 25 'bedste', hvis de var blevet hørt på det helt rigtige tidspunkt.

Altså: honourable mentions fra totusindogtretten i tilfældig rækkefølge. Der kunne sikkert have været mange flere på den liste, men det er i forvejen en anelse perverst, at der er så mange. Titlerne på pladerne kan findes andetsteds. Ingen af dem har vist udgivet mere end én i 2013, så det er nemt at finde.

Deerhunter
The Haxan Cloak
Vampire Weekend
Tim Hecker
Hookworms
Mountains
The Dodos
Pure Bathing Culture
Sky Ferreira
Julia Holter
Oneohtrix Point Never
Kurt Vile
Ducktails
Glasser
The Knife
My Bloody Valentine
Skin Town
Cass McCombs
Youth Lagoon
Gold Panda
Mikal Cronin
Akron/Family
The National
Small Black
Foxygen
Arcade Fire
Kwes
Azure Blue
Factory Floor
Drake
Mount Kimbie
Zomby
Standish/Carlyon
No Age
College
Braids
Porcelain Raft
King Krule
DJ Koze
Airhead
Disclosure
Laura Marling
Camera Obscura
Little Boots
Still Corners
Young Galaxy
Atoms for Peace
Phoenix
Waxahatchee
Savages
White Fence
Iron & Wine
David Bowie
Shout Out Louds
Widowspeak
The Men
Amor de Días
Foals
Pissed Jeans
California X
Ulrich Schnauss
Pantha du Prince

62. Det er jo i virkeligheden alt for mange, og man vil i flere tilfælde have et stærkt argument ved at mene, at en given plade har fortjent flere gennemlytninger. Så lad os dvæle ved titlen på indlægget og huske, at disse plader er udgivet af folk, der har brugt tid på dem og har lavet noget, som denne ydmyge lytter har fået noget ud af, hvorfor de fortjener en vis ære på disse sider.

/Martin