Herbal Tea

Vi fortsætter med mindre optimale kunstnernavne. Eller hvad? Helena Walkers kunstnernavn Herbal Tea er måske ikke helt så dårligt som Just Mustard fra foregående indlæg. Det er heller ikke dårligt i sig selv, det er bare for meget af det gode, fordi musikken er så afslappende.

Her får jeg lyst til at rose en stille kunstner som Skullcrusher for det larmende kunstnernavn. Nuvel, Herbal Tea er måske sjovt nok. Musikken er i hvert efterårsvenlig.

Vi er ude i DIY-drømmepop og dramatisk ambient. ‘Grounded’ kunne være taget fra Gia Margarets vidunderlige debutalbum. Andetsteds er vi ude i lidt mindre subtil Grouper.

Under the Radar beskriver musikken som følelsen af at bladre i et fotohæfte med halvglemte minder. Fin beskrivelse til et fint album.

 
/Martin

Just Mustard

I det østlige Irland, nord for Dublin, ligger Dundalk. Her har et band med et rigtig dårligt bandnavn, Just Mustard, gang i noget rigtig spændende med deres nye album We Were Just Here. En slags tung og alligevel fnuglet shoegaze, som også har noget let industrielt over sig, ikke helt ulig de tunge spøgelsesagtige elementer på de første Health-plader. Særligt titelsangen er fremragende industriel drømmepop.

Undervejs kommer jeg også til at tænke på A Place to Bury Strangers, hvor fx irernes ‘Endless Deathless’ kan minde lidt om amerikanernes herligt støjende ‘To Fix the Gash in Your Head’ (2007).

For et par år siden inviterede Robert Smith bandet til at varme op for The Cure, og de får minsandten lov til at komme med igen på deres forestående turné. Så kan han måske lokke dem til Roskilde Festival også.

 

/Martin