Herbal Tea

Vi fortsætter med mindre optimale kunstnernavne. Eller hvad? Helena Walkers kunstnernavn Herbal Tea er måske ikke helt så dårligt som Just Mustard fra foregående indlæg. Det er heller ikke dårligt i sig selv, det er bare for meget af det gode, fordi musikken er så afslappende.

Her får jeg lyst til at rose en stille kunstner som Skullcrusher for det larmende kunstnernavn. Nuvel, Herbal Tea er måske sjovt nok. Musikken er i hvert efterårsvenlig.

Vi er ude i DIY-drømmepop og dramatisk ambient. ‘Grounded’ kunne være taget fra Gia Margarets vidunderlige debutalbum. Andetsteds er vi ude i lidt mindre subtil Grouper.

Under the Radar beskriver musikken som følelsen af at bladre i et fotohæfte med halvglemte minder. Fin beskrivelse til et fint album.

 
/Martin

En øm Skullcrusher

Hvis Helen Ballentine er en skullcrusher, så er det på et emotionelt plan. 

Los Angeles-sangskriveren udgav sin første EP sidste år, og dette forår er hun klar med en ny af slagsen.

Der er noget stort under opsejling, fornemmer man.

Måske titlen på hendes nye single, Storm in Summer, fortæller os noget yderligere?

Som sangskriver bliver hun ved at vokse, og selv banjoen får hun indlemmet med følsomhed.

"I wish you could see me" bliver hun ved at synge, og som lytter vil man uendeligt gerne hjælpe hende. 

Sympatisk, trist pop.

/Martin