Spot + anbefalede koncerter i det københavnske

Denne torsdag starter Spot Festival. Det betyder, at branchefolk og musikinteresserede indtager Århus de næste tre dage i søgen efter koncerter og kontakter.
Jeg rapporterer for Musik Aarhus og vil med min kollega fra Blaa Vinyl, hr. Schlosser, have et lille område stillet til rådighed i Musikhuset. Kom og hils på, hvis du er i nærheden (og hvis vi er der).
Man kan som bekendt ikke se det hele på en festival, og jeg må bl.a. gå glip af The Asteroids Galaxy Tour, som jeg har været uheldig at gå glip af over flere omgange. Det er næppe sket før, at et dansk band har så stort et navn i udlandet uden at få anerkendelse for det herhjemme.
Til gengæld starter torsdagen med Yann Tiersen, som sandt at sige er mest kendt for sine soundtracks til de yderst charmerende Amélie og Goodbye Lenin (Comptine d'un Autre Été går endda igen på begge). Han har spillet koncerter med klassiske musikere, og han har spillet en art 4/4 rockkoncerter. Man kan håbe, han holder sig til førstnævnte i aften. Senere på aftenen er det med at skynde sig til Daedelus på Musikcaféen.

Ellers hedder mit program mere eller mindre (både egne valg og assignments):

Fredag: Bodebrixen, Taxi Taxi!, Emiliana Torrini, Diefenbach, Marybell Katastrophy
Lørdag: Balstyrko, Kiss Kiss Kiss, Beta Satan, I Was a King, For a Minor Reflection.

Måske der bliver ændret lidt i det, måske noget tilføjes, måske noget fjernes.
Såfremt man ikke er til Spot men til gengæld befinder sig i København, kender jeg en del, der vil anbefale de jazzede Capillary Action på Lades i aften, hvor der varmes op af de umiddelbart interessante (bedømt ud fra korte indspilninger) Selvhenter, der består af fire kvinder, som vist kan lide larm. Fredag samme sted skal man passe på ikke at forveksle Antlers med The Antlers (eller Crystal Antlers for den sags skyld...).
På lørdag er der dog en langt vigtigere koncert, når islandske Sin Fang Bous, som jeg skrev om for ca. tre uger siden, indtager Rust. En koncert jeg er meget ked af at måtte gå glip af.

Måske jeg møder nogle af jer kære læsere til en koncert, et foredrag, en branchefrokost eller lignende på Spot. Eller ved standen i Musikhuset. Ha' en fremragende, lang og smuk weekend.

/Martin

Sin Fang Bous + Seabear

Nogle gange, ret ofte faktisk, får man dårlig samvittighed over ikke at have lyttet nok til et band. Givet det lang nok snor. Sådan har jeg haft det med islandske Seabear i godt og vel halvandet år. Albummet The Ghost That Carried Us Away kom på et tidspunkt, hvor jeg havde travlt med andre albums, og det blev gennemlyttet et par gange uden tilstrækkelig opmærksomhed. Nu har de imidlertid fået chancen igen. Ad omveje.

Bandet er bygget op omkring sanger og sangskriver Sindri Már Sigfússon, der synger luftigt og hyggeligt - på samme måde som eksempelvis Elliott Smith og Stuart Murdoch (Belle & Sebastian). Også hans sange kan til tider minde om disse kunstnere, selvom der ofte er flere instrumenter involveret hos Seabear.

Nu til forklaringen om disse "omveje". Den overskudsfyldte Sindri laver nemlig ikke kun musik med sine seks kolleger i Seabear. Nu skaber han også fine popsange som solokunstner med projektet Sin Fang Bous, der er et ganske eventyrligt bekendtskab. Debutalbummet under dette navn, Clangour, fandt vej til mig forleden, hvilket igen åbnede døren for Seabear. Begge kunstnernavne vidner om en sangskriver, man bør holde øje med.
Begge albums er udgivet af det fine Morr Music (Lali Puna, Múm, Ms. John Soda, Surf City). Det lykkedes mig ikke at finde de ønskede sange som gratis mp3'er, og det må siges om den vedlagte af Sin Fang Bous, at det nok er albummets svageste sang. Besøg i stedet MySpace-siden og lyt der.

MP3: Sin Fang Bous - We Belong (fra Clangour)
MP3: Sin Fang Bous - Nothings (fra en triple LP ved navn Not Given Lightly: A Tribute to the Giant Golden Book of New Zealand's Alternative Music Scene)

God weekend ønskes herfra.

/Martin