Nogle gange, ret ofte faktisk, får man dårlig samvittighed over ikke at have lyttet nok til et band. Givet det lang nok snor. Sådan har jeg haft det med islandske Seabear i godt og vel halvandet år. Albummet The Ghost That Carried Us Away kom på et tidspunkt, hvor jeg havde travlt med andre albums, og det blev gennemlyttet et par gange uden tilstrækkelig opmærksomhed. Nu har de imidlertid fået chancen igen. Ad omveje.Bandet er bygget op omkring sanger og sangskriver Sindri Már Sigfússon, der synger luftigt og hyggeligt - på samme måde som eksempelvis Elliott Smith og Stuart Murdoch (Belle & Sebastian). Også hans sange kan til tider minde om disse kunstnere, selvom der ofte er flere instrumenter involveret hos Seabear.
Nu til forklaringen om disse "omveje". Den overskudsfyldte Sindri laver nemlig ikke kun musik med sine seks kolleger i Seabear. Nu skaber han også fine popsange som solokunstner med projektet Sin Fang Bous, der er et ganske eventyrligt bekendtskab. Debutalbummet under dette navn, Clangour, fandt vej til mig forleden, hvilket igen åbnede døren for Seabear. Begge kunstnernavne vidner om en sangskriver, man bør holde øje med.
Begge albums er udgivet af det fine Morr Music (Lali Puna, Múm, Ms. John Soda, Surf City). Det lykkedes mig ikke at finde de ønskede sange som gratis mp3'er, og det må siges om den vedlagte af Sin Fang Bous, at det nok er albummets svageste sang. Besøg i stedet MySpace-siden og lyt der.
MP3: Sin Fang Bous - We Belong (fra Clangour)
MP3: Sin Fang Bous - Nothings (fra en triple LP ved navn Not Given Lightly: A Tribute to the Giant Golden Book of New Zealand's Alternative Music Scene)
God weekend ønskes herfra.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar