Selvfølgelig betyder geografi noget. Jo, musikken er i sidste ende lige så god, om den kommer fra det ene eller det andet sted, men vores oplevelse farves af hele indpakningen.
Facaden på billedet er f.eks. vidunderlig. Ekstra point. Kvartetten Melenas er fra Pamplona. Ekstra point. Man kunne godt komme ind på en fænomenologisk betragtning, men jeg har tømmermænd, og jeg vil hellere bare lytte til noget relativt ligetil, som samtidig giver mig lidt energi. Det gør Melenas. Men lige en sidste pointe om geografi: På den ene side vil vi alle gerne være hævet over det, men vi forholder os netop til det i forhold til vores eget land, når vi enten dømmer noget mere positivt eller negativt, fordi det er fra Danmark. Mange vil påstå, at de ikke gør det, og mange af dem har ret. Men mange af os er enten ekstra kritiske, hvis noget er dansk, eller vi er ekstra tålmodige og positivt indstillet. Det er svært at benægte. Sådan foregår det over hele verden, og det er fint nok. Måske er det smukt på sin egen måde.
Pamplona er en vidunderlig by. Man kan have holdninger til tyrefægtning, som blodigt farver holdningen til byen. Men hvor ligger Pamplona flot, højt i landet med masser af plads omkring sig. Hvor er byen dog arkitektonisk tilfredsstillende, hvor kaster den betagende skygger. Store dele af mesterværket Solen går sin gang foregår i Pamplona. Der er meget, der taler for byen. God mad er der såmænd også.
Melenas er fra Pamplona. En kvartet, som netop har udgivet albummet Dias Raros. Det er ukompliceret fuzz-og-reverb-indie-rock. Det er lige ud ad landevejen med en god portion optimisme. Som pladen folder sig ud, viser de fire spaniere, at de både mestrer det hurtige og fyldige lydbillede og det langsommere – altid med fine melodier. Enkelte steder får keyboardorgelet lov at træde mere frem, så det kan minde lidt om australske Twerps.
Dias Raros udkom 9. maj på amerikanske Trouble in Mind (Mikal Cronin, Night Beats, Omni).
/Martin
Viser opslag med etiketten Trouble in Mind. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trouble in Mind. Vis alle opslag
søndag den 10. maj 2020
fredag den 30. november 2012
Jacco Gardner
Det er ikke meget, der er blevet fokuseret på hollandsk musik her på bloggen. Jeg er sågar i tvivl om, hvorvidt jeg gennem de seneste fem år overhovedet har skrevet ét eneste indlæg om et hollandsk orkester.
Det kan der nu rådes bod på i form af lidt opmærksomhed til Jacco Gardner, der snart er ude med sit debutalbum Cabinet of Curiosities. Det udgives d. 12. februar på Chicago-baserede Trouble in Mind (The Fresh and Onlys, Ty Segall).
Jacco Gardner gør absolut intet for at skjule sin fascination af de sene 60'ere og starten af 70'erne. Han dyrker den psykedeliske pop i en nærmest barok stil og benytter sig bl.a. flittigt af cembalo, fløjte, strengeinstrumenter og smukt underliggende korstykker. Førstesinglen The Ballad of Little Jane lover godt for resten af pladen med sin fine melodi og mod til temposkift i forbindelse med omkvædet, der sætter ind efter et lille minut. Som en hollandsk bruger kommenterer på SoundCloud: "Interessante opbouw! Leuke stuk." Og det er virkelig et stærkt stykke.
Det er svært ikke at tænke på Syd Barretts kompositioner på tidlige Pink Floyd-indspilninger, men der kan ligeledes drages en linje til Beach Boys. Bliver man i denne tanke, er Billy Nicholls også en mulig inspirationskilde. Her får vi muligvis en god grund til at holde nærmere øje med en hollandsk scene, der først på det seneste er begyndt at gøre større væsen af sig. Hvor de har haft udmærket succes i Centraleuropa med folk-pop de seneste få år, kan det være, vi snart kan udforske flere popforgreninger fra det dejlige og mærkværdige land.
(Da der har været lidt problemer med indlejring fra SoundCloud i dag, er her et direkte link)

Etiketter:
Jacco Gardner,
Pink Floyd,
Syd Barrett,
Trouble in Mind
Abonner på:
Opslag (Atom)