tirsdag den 20. januar 2009

Meneguar

De sidste par år har opmærksomheden omkring lo-fi pop været stigende. Det har bl.a. givet ekstra plads til et band som Meneguar (skal åbenbart udtales 'men-egg-whar') fra Brooklyn. Der er noget herligt gammeldags ved deres tilgang til musikken, der hverken virker falsk eller anakronistisk.
De kan eksempelvis godt lide at udgive både LP'er og kassettebånd, og så har de indspillet albummet I Was Born at Night over ganske få timer i en kold kælder i et hus i Bushwick - garderet med handsker.

De har udgivet deres første demo og to kassettebånd på Fuck It Tapes, der også står bag udgivelser med andre støjende grupper som Wavves, Blank Dogs, Vivian Girls, Rapider Than Horsepower og Woods.
Senere er de så kommet på det større Troubleman Unlimited, der bl.a. har udgivet Glass Candy, Woods, Blank Dogs, Psychedelic Horseshit, Vivian Girls (viser der sig et mønster?) og bedst af alt Titus Andronicus.
I 2008 udgav de albummet The In Hour på Woodsist - et selskab som et af medlemmerne vist selv står bag.

Enkelte sange lyder som Los Campesinos!-kompositioner svøbt ind i Times New Vikings' produktion, mens andre har dele af det gamle Guided By Voices over sig.
Det er ikke lykkes mig at finde nogle mp3'er, så I må nøjes med MySpace.

Tak til Bastian for anbefalingen!

/Martin

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Meneguar rocks. Har slet ikke tjekket Troubleman Unlimited. Kunne være jeg skulle det. Skal også have hørt Times New Viking. Der er så meget at gøre..
gouter!