onsdag den 30. maj 2012

Moonface og modet til popmusikken

Hvorvidt Spencer Krug stadig ikke ejer en mobiltelefon, skal jeg ikke kunne sige, men han har stadig et behov for at kommunikere sine beundringsværdige mærkværdigheder ud.

Disse mærkværdigheder er dog så menneskelige og smukke i deres malende absurditet, at det i sidste ende ikke er svært at relatere til denne overlegent dygtige komponist. Som umådeligt stor fan af hans arbejde med Wolf Parade og Sunset Rubdown (og langt hen ad vejen Swan Lake) var jeg i første omgang skuffet over soloprojektet Moonface, men med sit nyeste album With Siinai: Heartbreaking Bravery har Krug virkelig fundet sig selv igen. Han besidder stadig én af de stærkeste stemmer i vor tid, og selvom rastløsheden stadig er en bærende kreativ kraft, lader han til at hvile nok i sig selv til at tillade et mere sædvanligt sang- og albumformat - i modsætning til de meget længere sange han tidligere har udgivet under dette navn.

Han virker mere inspireret med disse kortere sange, selvom det selvfølgelig må anerkendes, at fem af de ti sange er mere end fem minutter lange. Krug har altid haft et udgangspunkt i gammel prog og psych, men han indrammer det så rørende stærkt i sit eget hjerteskærende univers. Første del af albummet, With Siinai, er indspillet med det finske band, korrekt, Siinai, medens den anden halvdel, Heartbreaking Bravery, er Krug selv. Isoleret set er sidstnævnte en yderst dramatisk titel, men den passer yderst fint. Ser man på dette heartbreaking som isoleret (frem for direkte bærende) adjektiv er det en ærlighed, der i sig selv bærer så stærkt et mod, at det følgende bravery næsten bliver en emotionel pleonasme.

Spencer Krug har måske ikke været væk, men her har man følelsen af, at han for alvor er tilbage på rette spor. With Siinai: Heartbreaking Bravery er et formidabelt album. Pladen er ude nu på Jagjaguwar.

MP3: Moonface - Headed for the Door
MP3: Moonface - Teary Eyes and Bloody Lips

/Martin

Ingen kommentarer: