tirsdag den 12. juni 2012

En ny dosis HEALTH

Guderne må vide, hvor mange gange jeg efterhånden har skrevet om HEALTH. Det kan egentlig undersøges ret nemt, men nu har jeg forsømt bloggen på det seneste, så vi burde nok lægge vort fokus andetsteds.

Vi, musikelskerne, er i den privilegerede situation, at L.A.-bandet i år forkæler os med hele to plader: den ene er soundtracket til Max Payne 3, den anden er, hvad vi med en svag betegnelse kan kalde en regulær plade. Der er dog aldrig noget regulært over kvartetten, der efter den kompromisløse debut HEALTH (2007) i 2009 fulgte op med den væsentligt mere elektroniske Get Color.

Både live og på plade er gruppen gennemgået en rivende udvikling, selvom niveauet allerede fra starten var faretruende højt. Gruppen er - i ordets bedste forstand - blevet mere tilgængelige med tiden, hvilket snarere kan tilskrives intern nysgerrighed end eksterne faktorer, zeitgeist etc.

Jeg har endnu ikke hørt noget fra deres kommende plade, men fra soundtracket kan man bl.a. høre den fremragende TEARS, der lægger sig logisk i forlængelse af Get Color. Den er tung og drævende, og drømmen har karakter af en vis frygt for katastrofal peripeti. Men kun frygt - tilstanden er ikke nået, den er snarere truende. På den måde bliver det næsten klaustrofobisk med en smuk dobbeltrolle, hvor der hele tiden tilbydes en åbning, en vej ud.



/Martin

Ingen kommentarer: