Siden anden halvdel af 2012 har min kærlighed til Glasgow-trioen CHVRCHES ikke villet tage nogen ende. Vi kommer tættere og tættere på første fuldlængde og er indtil videre blevet forkælet med nogle fremragende singler.
Efter gruppens anden single, gennembruddet The Mother We Share, har vi fået den fremragende Recover, der senere blev udgivet som del af en EP af samme navn med to nye sange og to remixes. EP'en var - ud over titelsangen - en smule jævn, men nu er gruppen tilbage med singlen Gun, der igen viser dem på toppen af den synthtunge popmusik. Og så kan det godt være, at nogle blev skuffede over Lauren Mayberrys vokal til SXSW (genstand for en del diskussion), men hun er som altid umådeligt charmerende på denne nye single.
/Martin
torsdag den 30. maj 2013
mandag den 27. maj 2013
Purling Hiss
Netop hjemvendt fra en lille turné i Tyskland og Holland træder en del højdepunkter frem, og blandt de musikalske er Philadelphia-trioen Purling Hiss nok det største. De spillede en fremragende koncert i Groningen på Vera, der må siges at være ét af de absolut bedste spillesteder, jeg nogensinde har besøgt. Anbefalingen er givet videre.
Purling Hiss er et band, der kender sin rockhistorie og har dvælet mest ved den psykedeliske rock i kombination med 90'ernes langsomme tonserbevægelse á la Dinosaur Jr. De har udgivet på alle tænkelige formater, og de har arbejdet med bl.a. Woodsist, Mexican Summer og nu også Drag City. Det nyeste album, Water on Mars, er langt mindre lo-fi end det meste andet, bandet har udgivet, og det klæder dem egentlig gevaldigt. Den altid habile Jeff Zeigler, en lokal helt i Philadelphia, har produceret.
/Martin
Purling Hiss er et band, der kender sin rockhistorie og har dvælet mest ved den psykedeliske rock i kombination med 90'ernes langsomme tonserbevægelse á la Dinosaur Jr. De har udgivet på alle tænkelige formater, og de har arbejdet med bl.a. Woodsist, Mexican Summer og nu også Drag City. Det nyeste album, Water on Mars, er langt mindre lo-fi end det meste andet, bandet har udgivet, og det klæder dem egentlig gevaldigt. Den altid habile Jeff Zeigler, en lokal helt i Philadelphia, har produceret.
/Martin
Etiketter:
Dinosaur Jr,
Drag City,
Groningen,
Jeff Zeigler,
Mexican Summer,
Philadelphia,
Purling Hiss,
Vera,
Woodsist
onsdag den 22. maj 2013
Azure Blue
I sidste uge skrev jeg om de fremragende Postiljonen, og denne uge synes det passende at blive i Sverige, synths og - minsandten - det herlige label Hybris.
Under navnet Azure Blue har Tobias Isaksson (der i øvrigt er ejer af Hybris) allerede udgivet en enkelt plade, og snart er han klar med opfølgeren med den evigt gyldige titel Beyond the Dreams there's Infinite Doubt.
I dag er han så ude med singlen Willows and Pines. De drømmende synthflader er som skabt til landevejskørsel i regnvejr og sådan set alt andet, for ingen stemning, intet vejr, ingen dag må være en hindring for noget så smukt.
/Martin
Under navnet Azure Blue har Tobias Isaksson (der i øvrigt er ejer af Hybris) allerede udgivet en enkelt plade, og snart er han klar med opfølgeren med den evigt gyldige titel Beyond the Dreams there's Infinite Doubt.
I dag er han så ude med singlen Willows and Pines. De drømmende synthflader er som skabt til landevejskørsel i regnvejr og sådan set alt andet, for ingen stemning, intet vejr, ingen dag må være en hindring for noget så smukt.
/Martin
Etiketter:
Azure Blue,
Hybris,
Tobias Isaksson
fredag den 17. maj 2013
Postiljonen
Den svensk/norske trio Postiljonen høstede fin opmærksomhed sidste år med singlen How Will I Know / All That We Had Is Lost, der tog udgangspunkt i Whitney Houstons klassiker. Siden er de blevet signet til Stockholm/København-baserede Hybris og er eftersigende på vej med deres første fuldlængde.
I april måned rørte de på sig med den aldeles fremragende single Supreme, der i dén grad lever op til sit navn. Lyden og produktionen er pudset af, og deres elektroniske drømmepop er nu en anelse tættere på en blanding af Cocteau Twins og M83. De hylder det længselsfulde, der som på deres tidligere materiale får en nærmest filmisk karakter. Eksempelvis mod slutningen da sang bliver til tale, hvorefter en (ikke så lidt 80'er) guitar slutter sig til og fuldender lydbilledet. En sang, der uden tvivl vil stå tilbage som én af årets stærkeste singler.
Postiljonen spiller i øvrigt på Roskilde Festival i år.
/Martin
I april måned rørte de på sig med den aldeles fremragende single Supreme, der i dén grad lever op til sit navn. Lyden og produktionen er pudset af, og deres elektroniske drømmepop er nu en anelse tættere på en blanding af Cocteau Twins og M83. De hylder det længselsfulde, der som på deres tidligere materiale får en nærmest filmisk karakter. Eksempelvis mod slutningen da sang bliver til tale, hvorefter en (ikke så lidt 80'er) guitar slutter sig til og fuldender lydbilledet. En sang, der uden tvivl vil stå tilbage som én af årets stærkeste singler.
Postiljonen spiller i øvrigt på Roskilde Festival i år.
/Martin
Etiketter:
Cocteau Twins,
Hybris,
M83,
Postiljonen
onsdag den 15. maj 2013
Klarhed fra distancen: Ice Cream Cathedral
Til årets SPOT Festival lykkedes det mig ganske vist at gå glip af megen musik, men jeg fik lykkeligvis set enkelte fine koncerter, hvoraf Ice Cream Cathedral står tilbage som den mest imponerende.
Da deres debutplade The Drowsy Kingdom tilmed er én af de mest interessante danske udgivelser i lang tid, må dette være en anledning til at give dem nogle ord med på vejen.
Deres musik er blevet beskrevet som både spøgelsespop og space pop, og selvom disse betegnelser blot er, ja, betegnelser, har de begge den kvalitet, at de kan gå hinsides mennesket uden at miste det menneskelige. Albumtitlen afspejler den drømmende skønhed i musikken, men den vidner også om et større perspektiv, hvor trioen - i forlængelse af idéen om space pop - fra et ydre lag i stratosfæren har betragtet en verden, der er blevet lullet i søvn. Et behov for at træde tilbage for at kunne skabe sig et overblik. Klarhed fra distancen. En klarhed, der formidles fantastisk gennem Anja Lahrmanns klare, smukke stemme.
Én af titlerne er endog Otherworldly Ease, der sympatisk viser, at der ikke er tale om en foragt for det jordiske, men at man i stedet må anlægge et perspektiv ud fra foreningen af to synspunkter: 1) Vi kan kun anerkende visse problemer fra distancen, men 2) disse problemer må udfordres indefra. Vi må altså tage del, og det er lige præcis, hvad Ice Cream Cathedral gør: De afslører en klarhed og skønhed, der kommer indefra men er fundet med et kikkertsyn. Indefra og ud. Udefra og ind. En slags dikotomi, der overskrides og kun kan overskrides i drømmen.
/Martin
Da deres debutplade The Drowsy Kingdom tilmed er én af de mest interessante danske udgivelser i lang tid, må dette være en anledning til at give dem nogle ord med på vejen.
Deres musik er blevet beskrevet som både spøgelsespop og space pop, og selvom disse betegnelser blot er, ja, betegnelser, har de begge den kvalitet, at de kan gå hinsides mennesket uden at miste det menneskelige. Albumtitlen afspejler den drømmende skønhed i musikken, men den vidner også om et større perspektiv, hvor trioen - i forlængelse af idéen om space pop - fra et ydre lag i stratosfæren har betragtet en verden, der er blevet lullet i søvn. Et behov for at træde tilbage for at kunne skabe sig et overblik. Klarhed fra distancen. En klarhed, der formidles fantastisk gennem Anja Lahrmanns klare, smukke stemme.
Én af titlerne er endog Otherworldly Ease, der sympatisk viser, at der ikke er tale om en foragt for det jordiske, men at man i stedet må anlægge et perspektiv ud fra foreningen af to synspunkter: 1) Vi kan kun anerkende visse problemer fra distancen, men 2) disse problemer må udfordres indefra. Vi må altså tage del, og det er lige præcis, hvad Ice Cream Cathedral gør: De afslører en klarhed og skønhed, der kommer indefra men er fundet med et kikkertsyn. Indefra og ud. Udefra og ind. En slags dikotomi, der overskrides og kun kan overskrides i drømmen.
/Martin
mandag den 13. maj 2013
Remix og caps lock
For godt et års tid siden skrev jeg lidt om den lovende duo MS MR. Ganske sjældent har jeg de seneste fem år skrevet om remixes, hvilket muligvis kan forklares med en rest af rockisme, jeg har skullet af med. Sådan noget kan være svært at indrømme, så jeg beder jer bære over med mig, såfremt det er tilfældet.
Nuvel, en mindst lige så lovende trio med en mindst lige så charmerende sangerinde, CHVRCHES, har nu remixet MS MR, hvilket der er kommet et lille popmusikalsk mirakel ud af. Ikke et mirakel, der transcenderer hverdagen og får Adorno til at acceptere popmusikken, men mirakler arbejder også i det små.
Overgivelse, der ikke handler om nostalgi, revivals eller revolution:
/Martin
Nuvel, en mindst lige så lovende trio med en mindst lige så charmerende sangerinde, CHVRCHES, har nu remixet MS MR, hvilket der er kommet et lille popmusikalsk mirakel ud af. Ikke et mirakel, der transcenderer hverdagen og får Adorno til at acceptere popmusikken, men mirakler arbejder også i det små.
Overgivelse, der ikke handler om nostalgi, revivals eller revolution:
/Martin
tirsdag den 7. maj 2013
At genoplives med Lower
Det er vist på tide at få genoplivet bloggen efter næsten en måneds dvale. Lad os bare gøre det med lidt dansk, der kvikker op: Danmarks bedste punkband, Lower, er endelig klar med første fuldlængde til efteråret, og mod slutningen af april delte de så den herlige Another Life, der bl.a. følger op på EP'en Walk on Heads (tilgængelig på Bandcamp). Tak til Escho. Igen igen.
Det skal herfra beklages, at bloggen har ligget stille under specialeskrivningen, og der lyder dermed også en forsonende skål, der klinger et par sekunder længere end den sædvanlige.
/Martin
Det skal herfra beklages, at bloggen har ligget stille under specialeskrivningen, og der lyder dermed også en forsonende skål, der klinger et par sekunder længere end den sædvanlige.
/Martin
Abonner på:
Opslag (Atom)