Noget andet end poptimisme: Carly Rae Jepsen

Mange vil nok på forhånd afvise Carly Rae Jepsen på baggrund af Call Me Maybe. Det forstår jeg godt. Men canadieren har lavet nogle aldeles fremragende popsange siden da, såsom Run Away with Me og Cut to the Feeling.

Hendes nye album Dedicated er som de foregående selvfølgelig noget ujævn, men den indeholder nogle gevaldige højdespringere.

Stærkest er Want You in My Room, som er første sang, hun har skrevet med Jack Antonoff (St. Vincent, Taylor Swift, Lorde, Lana Del Rey). Hendes faste guitarist Tavish Crowe har også været en del af sangskriverholdet, ligesom det har været tilfældet med enkelte Carly-sange tidligere.

Resultatet er en moderne popsang med klare referencer til mainstreampop omkring 1983-1985, ikke mindst Cyndi Lauper. Produktionen er ikke overvældende 80'er, men det er mange af detaljerne og den overordnede tilgang til sjov popmusik, der plæderer en vis uskyld og alligevel er så åbenlyst liderlig og sympatisk. Det er bestemt ikke alle, der kan slippe af sted med den kombination!

God musik og kunst åbner et forestillingsrum. Når god popmusik dykker ned i den kollektive nostalgi, skal den svælge længe nok i nostalgien til at kunne udvide dette rum og kombinere det med noget nyt. Det lykkes med Want You in My Room.



/Martin

How to Dress Well med ny plade og dansk koncert

How to Dress Well svømmede længe rundt i en sø af lo-fi. Charmerende var det, og overraskelsen var derfor en fornøjelig én af slagsen, da det lykkedes at opdatere produktionen uden tab af sensibilitet. I 2014 stod han bag én af årets bedste plader med What Is This Heart? (måske den bedste), og i september er han klar med opfølgeren Care.

På singlen Lost Youth / Lost You har Jack Antonoff været inde over produktionen, og hvis det ikke ringer en klokke, kan navne som Fun. (ja, med det latterlige punktum) og Taylor Swift smides på bordet. Out of the Woods stod han såmænd bag. Med andre ord er Tom Krell i habile hænder. Mere interessant er det dog, at CFCF fra Montreal også er blandt producerne på albummet.

De skrabede produktioner var en nødvendighed i starten. Herefter voksede Krells ambitioner med nye muligheder, ligesom hans turnéer og rejser gav nye indsigter. Med sin blanding af nordamerikansk hverdagspatos og europæisk forståelse for arkitektur leverer han også på Lost Youth / Lost Youth en mere end solid omgang popmusik.

Næste plade (skal vi gætte på 2018?) bliver en decideret banger. Til den tid vil det koste mere end 100 bobs at se ham i Danmark, hvor han for denne fornemme pris gæster Rust den 18. november. Care er ude 23. september på Weird World og Domino.

I said I think I know what love is now / I think I kind of figured it out.



/Martin