Sygdom, svaghed, skrøbelighed. Man skal vel igennem et øjebliks svaghed, før man kommer stærkere ud. Man skal blottes. Bare for et øjeblik, der kan føles strukket ud som livstider.
Jeg er syg - og forsøger på én eller anden måde at vende det til noget positivt i selve øjeblikket. Når kroppen er rask, er det nemmere. Udfordringen ligger i dette øjeblik.
Til min assistance har jeg to kvinder, der begge lever i en synthverden - på forskellig vis. De halvdrømmer sig gennem deres lydunivers, og det ville ikke overraske mig, hvis de halvdrømmer sig igennem livet selv. De er ikke fortabt i drømmen, og de er ikke fortabt i virkeligheden. Hvad der er bedst/værst veksler vel også. De kombinerer i stedet disse størrelser. De er hhv. Nite Jewel og Sally Shapiro. En amerikaner og en svensker.
Nite Jewel har vist en del projekter kørende med både almen musikproduktion og lydinstallationer, mens Sally Shapiro formentlig har tralvt med at blive såret, forelsket, såret, forelsket, såret, forelsket og såret igen. Det er i hvert fald ikke svært at tro på hendes smerte, når den udtrykkes gennem denne døds- og italodisco. Hun tager udfordringen op og bearbejder den drømmende. Det er altid og aldrig opgivende. Det er muligt og umuligt. Kitsch og ubarmhjertigt alvorligt. Ja, det handler måske mere om min kærlighed til sangen (og i særdeleshed den simple og smukke tekst til) He Keeps Me Alive. Når sygdommen ikke svækkes rent fysisk, må den få kamp til stregen i ånden.
MP3: Nite Jewel - Another Horizon
MP3: Sally Shapiro - He Keeps Me Alive
/Martin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar