I anledning af Spot Festival er det vist på sin plads med et vist dansk fokus denne uge. Jeg har i flere uger ville skrive om Alcoholic Faith Mission, og hvis det kan få flere til at opsøge deres koncert fredag kl. 21 i Ridehuset på Spot Festival, er det vist kun på tide, at jeg får sendt anbefalingen videre.Den 5. marts udkom Let This Be the Last Night We Care, bandets tredje plade, og det er en ganske solid én af slagsen - og nok noget af det bedste danske vi kommer til at høre i 2010. Titlen byder på en vis varme, men den er begrænset. Det er i bydeform, og velviljen er der. Men der er noget, der holdes igen. En sidste nat - ikke for evigt. Muligvis en frygt for at give sig hen og ende med den gamle smerte. Eller stærkere endnu er der måske tale om angst.
Musikken er ret varieret, men det er lykkeligvis ikke på den måde, man så ofte hører i dansk musik, hvor der skydes med spredehagl for at bare noget af det skal virke interessant. Det er et overvejende sammenhængende album, som man med fornøjelse kan dykke ned i fra start til slut gennem de tre kvarter, den varer. Uden at kede sig.
I nogle anmeldelser nævnes Arcade Fire som sammenligning, men det holder ikke ret langt. I flere sange høres en næsten Kevin Drew'sk tilgang til musikken - ja, i det hele taget hører man Broken Social Scene i flere sange. Både hvad angår den instrumentale del og melodien. Men nu skal jeg ikke ødelægge det med referencer. Hos Alcoholic Faith Mission er der både plads til afdæmpet melankoli og mere ligefremme popperler. Og så hersker en underliggende, smuk rastløshed det meste af pladen igennem.
En dejlig overraskelse. Det varmer - også når det lyder koldt.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar