Til weekendens Pop Revo fik jeg anbefalet at lytte til amerikanske Ramona Falls. Ét af den slags tilfælde hvor man har hørt navnet uden at ane, hvad der ligger bag.
Man kan derfor ærgre sig over, hvad man er gået glip af, når man finder ud af, at Brent Knopf fra Menomena står bag (de har i øvrigt et nyt album på vej til sommer), men såfremt man ikke har hørt Ramona Falls endnu, er det mere værd at glæde sig over fundet end fastholde ærgrelsen. Har man hørt Menomena, er det svært ikke at holde af, ligesom det er svært ikke at høre, at der er tale om den ene tredjedel af Oregon-bandet.
Kompositionerne er selvsikre, men de leveres med en sensibilitet og forsigtighed, der er ganske betagende. Det virker nærmest ydmygt i al sin popstyrke. Debutalbummet Intuit blev udgivet sidste år - og selvom det dengang vist var uden den store bevågenhed, er der rigeligt at se frem til på en ny udgivelse. Både hos Ramona Falls og Menomena.
MP3: Ramona Falls - Russia
/Martin
mandag den 3. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar