Nyt fra of Montreal

Tilbage i september 2008 skrev jeg lidt om Kevin Barnes, Mr of Montreal. Manden lader til at være ret speciel af natur og ikke bare som et gimmick - selvom han udnytter sin forkærlighed for alt freaky i både indspilninger og på en scene.

D. 14. september er of Montreal klar med False Priest, der følger op på på det herligt skizofrene Skeletal Lamping fra 2008. Et album, der langt hen ad vejen var rigtig godt men havde nogle få svipsere. Siden begyndelsen i slutningen af 90'erne har of Montreal mildest talt udviklet sig heftigt, og man kan spørge sig selv, hvad Barnes egentlig har udtænkt - nu hvor han har været forbi så meget.

Han har tidligere i år udtalt, at han i forbindelse med sangskrivningen til det nye album er dykket meget ned i funk og R'n'B fra 70'erne. Noget man også kunne ane på Skeletal Lamping. Men så igen: Når stort set alle sange består af 3-4 sange i én, kommer man gerne forbi lidt forskellige sangtraditioner.
Kevin Barnes skriver sine tekster på landevejen. Selve sangene skrives og indspilles hjemme, og her har han på mystisk vis haft besøg af Beyonces søster, Solange, der altså er med på det nye album, ligesom også soulsangerinden Janella Monae har lånt sin stemme ud.

Den tekniske bearbejdning af råmaterialet har Jon Brion taget sig af. Jon Brion er bl.a. kendt som manden, der har leveret musik til Paul Thomas Andersons (fantastiske) film Boogie Nights, Magnolia og Punch Drunk Love, ligesom han også har lavet musikken til I Heart Huckabees og Eternal Sunshine of the Spotless Mind. Alle særdeles anbefalelsesværdige film. Apropros Magnolia har han også spillet med i Aimee Manns gamle band og produceret for hende. Som producer har han også arbejdet med navne som Elliott Smith, Rufus Wainwright, Fiona Apple, Kanye West og Spoon. En mand, der kan lidt af hvert.

Men hvad så med tilblivelsen af sangene? Kevin Barnes er tilsyneladende træt af at måtte bruge back track på enkelte sange, når han og bandet spiller live, så de nye sange er skrevet, så det hele kan spilles af et band på ca. 10 personer. Det burde også være muligt, skulle man tro. Nå ja, og så har han for første gang nogensinde skrevet sange i fuld tilstand. Det kommer lidt som en overraskelse.
Første mp3 fra pladen, Coquet Coquette, er svær at dømme noget ud fra. Særlig 70'er er den ikke, men den har en herlig basgang og god energi - og nogle friske ord. Om alter egoet Georgie Fruit kigger forbi er ikke til at sige.

I don't wanna catch you with some other guy's face under your eyelids / something must be wrong / you give me emotional artefacts that can find no purchase

eller

Coquet Coquette, you know I won't forget / How you made me cry to prove I was dutiful / Oh, my Coquette, my teenage lust for you is so beautiful

MP3: of Montreal - Coquet Coquette

/Martin