Izzy Johnson

Jeg plejer at lytte til dét, jeg skriver om, mens jeg skriver. I dette øjeblik har jeg pauset Izzy Johnsons debutalbum Earth Tones, fordi jeg kan høre Re-Sepp-ten blive blæst ud af en lejlighed i nærheden. Det er næsten blevet en regel denne sommer: Hvis nogen spiller dén eller den om muligt endnu bedre landsholdssang Én for alle, stopper jeg, hvad jeg har gang i. Og lytter. Pludselig skinner solen også.

Men i går regnede det, da Earth Tones udkom. Det passede fint. Det er en stille omgang, en diskret omgang, det lyder ikke, som om det øser ned, bare små dråber, mens man selv befinder sig under et halvtag. Ambient folk kan man vist kalde det.

Joel Ford har mastereret. Han er bl.a. kendt for sit samarbejde med Oneohtrix Point Never, ikke mindst under navnet Games.

/Martin

Young Ejecta klar med minialbum

Hvad betyder 'minialbum' i 2015? Et hyggeprojekt? En undskyldning for at undgå for mange ensformige interviews? Føltes det forkert at kalde det en EP? For meget med LP?

New York-duoen Young Ejecta har en ny udgivelse, der af gruppen selv bliver omtalt som minialbum, og det er de vel i deres gode ret til. Særligt når den ene udgiver pladen på sit label.

Det er altid sundt at gøre sig overvejelser og danne sig et overblik. Men måske man bare skulle lytte til musikken for en stund: Young Ejecta har med The Planet begået en rigtig fin omgang synth pop med en yderst veldefineret produktion og spændende, mærkværdige tekster som et lille plus.

Duoen består af Leanne Macomber på vokal (keyboard for Neon Indian) og producer Joel Ford, der foruden producerrollen også er kendt fra Ford & Lopatin (tidligere Games) og tilmed driver Driftless Recordings.

De 28 minutter er hurtigt gået, og selvom niveauet ikke holder hele vejen igennem, er særligt de to første sange anbefalelsesværdige. Den luftige vokal strækker sig højt og skaber sammen med Fords produktion et fint og forunderligt lille univers, der samlet set efterlader et stærkere indtryk end debuten Dominae fra 2013.

Hele pladen (eller minialbummet) kan høres på SoundCloud.





/Martin

Ford & Lopatin

Tilbage i november skrev jeg lidt om Games, et bilspil- og italo disco-inspireret projekt af Daniel Lopatin (Oneohtrix Point Never) og Joel Ford (Tigercity). De stod i 2010 bag en fremragende EP ved navn That We Can Play.

Nu har de imidlertid skiftet navn til det mere Google-venlige Ford & Lopatin, og med det nye navn venter også en fuldlængdeudgivelse, Channel Pressure, der udkommer 7. juni via Software.
At dømme ud fra førstesinglen Emergency Room er der imidlertid sket lidt med duoens æstetik, der er knap så kitschet som på EP'en. Bassen er også mere markant. Alt imens denne første single lyder ganske lovende, kan man håbe, albummet byder på lidt mere hyldest til arkadespil, når vi til sommer får albummet.

MP3: Ford & Lopatin - Emergency Room

/Martin

Games

For god ordens skyld må jeg hellere starte med at sige, at billedet ikke har noget direkte at gøre med Games fra Brooklyn. Men det er stadig fremragende og giver på en måde mening, når man giver sig i kast med den omgang slut 70'er og start 80'er eskapisme, duoen Dan Lopatin og Joel Ford byder på.

Det er arkade på grillen, italo disco, bilspil, drømme om Californien i en uskyldig tid. Det er yderst velkomponeret og velproduceret retroelectro. Forbandet fængende. Det er primært 80'er, og der er overraskende meget italo disco i forhold til, hvad mange anmeldere har hæftet sig ved. Debut EP'en kan streames gratis via Fact Mag.

MP3: Games - Midi Drift
MP3: Games - Planet Party (demo version)

/Martin