Ved udgivelsen af Bon Ivers selvbetitlede opfølger til debutalbummet For Emma, Forever Ago gik bølgerne højt, da fans diskuterede pladens sidste sang, Beth/Rest. Diskussionen gik ikke på kvaliteten af sangen, kompositionen eller teksten. Det var naturligvis den meget firservenlige produktion, der var temaet.Lad mig først slå fast at jeg er meget begejstret for pladen, der netop som helhed er meget stærkere end debuten (selvom P4k's 9.5 selvfølgelig er lidt overdrevet). Og lad mig derefter slå fast at Beth/Rest er mit yndlingsnummer på hele pladen. Justin Vernon har nyligt spillet en soloversion af sangen hos NPR, hvilket også er grunden til, at jeg nu tager tråden op igen. Jeg holder stadig meget mere af albumversionen, men det må med denne nye og nøgne version stå klart, hvor stærk selve sangen er. At mange så kunne ønske en mere tilbageholdende produktion, er selvfølgelig en anden sag - og fair nok. Så her er en mulighed for at give den en ny chance.
En lille sidehistorie: Jeg modtog en anmelderkopi ca. en uge før udgivelsen, men pladen leakede længe før. Derfor lå der på YouTube en video i et par uger med den fantastiske titel: New Bon Iver track should have been used in a 1984 romance film. Videoen var kun halvandet minut lang og indeholdt stillbilleder fra Romancing the Stone (på dansk vistnok Nu går den vilde skattejagt). Derfor var dette halvandet minut det første, jeg hørte fra den nye plade, selvom jeg oprigtigt var i tvivl om, hvorvidt der overhovedet var tale om Bon Iver. Andre spekulerede i, hvorvidt hele den nye plade mon havde denne - hvad nogen vil kalde - cheesy æstetik. Måske håbede en del af mig selv på det, men før nogen indvender det åbenlyse, må jeg selv indrømme, at 39 og et halvt minut måske havde været i overkanten med denne produktion.
Der er naturligvis et åbenlyst paradoks i titlen på det sirlige YouTube-klip (taget ned grundet copyright), men den havde dog mere end én funktion: På et personligt plan gjorde den mig klar til denne modige afslutning på albummet, samtidig med at den gjorde mig fantastisk nysgerrig efter at høre mere. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg genstartede videoen for at høre det indledende halvandet minut, det kunne blive til. På et større plan kan vi imidlertid have lidt gavn af dette tidslige paradoks, der inviterer os til at gøre nogle tanker om, hvorvidt og hvorledes vi kan skelne mellem - såvel som forene - (potent) nostalgi, retrospektive elementer, effekter og begreber som mod og mål i et forsøg på at kunne bevæge os fremad, selvom der skues bagud.
MP3: Bon Iver - Beth/Rest (NPR Solo Piano Version)
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar