Det hele svømmer over med årslister, og snart smider jeg også et bidrag i vores syndflod. Det virker efterhånden underligt at formidle noget nyt - det lader jeg vente til det nye år. En del af mig håber også, at de færreste har tid til at bruge for meget tid på musikblogs disse dage.Et tilfælde bragte mig på sporet af en gammel favorit, der i al sin særegne nostalgi er både beroligende og foruroligende. Mazzy Star med Flowers in December. Den tillader lytteren at åbne op, hvilket som bekendt i første omgang kan være lidt af en fare. Som en ven, der tvinger dig til at tale om det, du bliver nødt til men ikke har lyst til. På samme vis bliver den her sat på repeat, da man kan have svært ved at sige stop, når først man er kommet i gang. Det var muligvis en metafor.
En rigtig glædelig jul til dem, der kan lide den slags. Og en rigtig god weekend til alle. Der kommer muligvis et indlæg mere i år, og jeg lover både nostalgi og - hvad en tidligere læser har formuleret - pro-solskin.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar