Det går lidt langsomt med indlæg for tiden. Én af grundene er, at der simpelthen ikke udkommer meget nyt disse dage. Men der er jo en nærmest uudtømmelig kilde at hente inspiration i, og ganske ubemærket har vi efterhånden passeret de 500 indlæg. Jeg siger ikke "vi" for at starte en diskussion om hverken Aristoteles, Kant eller Thierry de Duve men for at anerkende bidrag fra et par andre skribenter, der har været inde over siden siden 2007. Stort tak til dem og tak til dem, der fortsat læser med engang imellem!Den elektroniske scene i Paris behøver vi måske ikke at hype yderligere, men jeg har først i dag opdaget produceren DyE, der er på Tigersushi Records. Han er ikke en del af den hårdtslående electro og ej heller den blødere franske electronica, der i højere grad baserer sig på fascinationen af de bilspil, producerne voksede op med. Det er ikke en kitschet hymne til forestillingen om en kælderklub i Rom i 1985, men det lyder meget lovende.
Førstesinglen Fantasy beskrives af pladeselskabet som kemiske lyde over melankolske melodier, på én gang drømmende og triste synthesizere over dybe basgange.
DyE - Fantasy (original) by DyE
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar