Skin Town og én af årets bedste popsange

Det går langsomt med opdateringerne for tiden. Det beklager jeg. Arbejde hver dag og aften. Men jeg lytter. Jeg tager noget ind. Jeg forelsker mig i popmusikkens nedbrydning af grænser, der for tiden er meget, meget stærkere end den eksperimenterende musik, der lader til snarere at være mere interesseret i demarkationer.

Skin Town fra L.A. Intimt og fremmedgjort. Personligt og distanceret. Der er mere end blot en snert af erotik på spil, men vi når ikke til desperationen.

Skin Town. En duo, der består af sangerinde Grace Hall og Nick Turco (bl.a. kendt fra sit arbejde med Zola Jesus). En duo, der skaber mørk R&B, der til tider lyder som farvede pærer i kolde vintertider. Jul uden for juletid måske. Som flere af gadescenerne i Gremlins før de små monstre overtager byen. Men R&B er det som sådan heller ikke. Til tider kan det minde lidt om The Weeknd, før han besluttede sig for at lave alt for mange sange på én gang uden at arbejde nok på dem.

Debutalbummet The Room er ude nu via Time No Place. Mørk popmusik, der ofte rammer plet, som de bl.a. gør det med Ice Crystal Palace. Én af årets absolut stærkeste popsange.



/Martin

Zola Jesus med bastante trommer, pizzicato og fortsat tristesse

Zola Jesus skuffede en smule med den seneste LP Conatus efter en række stærke EP'er og singler. 19. august er hun så ude med sin nye langspiller Versions, som altid på Sacred Bones, og nu kan man så høre singleudspillet Fall Back.

Nika Danilova er ganske let at kende på vokalen, men hun er vokset i lyd og ambitioner. Jeg er ikke sikker på, om hun nogensinde færdiggjorde sit filosofistudium, hvor hun lod sig begejstre af den (som oftest) mørke Schopenhauer, men med en plat metafor kan man sige, at hun er trådt en anelse ud af mørket på Fall Back.

Der er godt gang i strygerne, der får lov at stå frem i al deres skønhed og dramatik. Efter et lille minut kommer trommerne langsomt med og vokser med Danilovas længselsfulde kald (you are my only one... forever... forever... forever...). Efter et par minutter hører man en smuk omgang pizzicato, og trommerne og resten af strygerne vokser og vokser, medens Nika gentager de enkle ord: I would do anything to be the one with you.

Det klæder hende at være så direkte og ligefrem. Ikke at hun har gjort tingene unødvendigt komplekse tidligere, men hun er tydeligvis modnet, og det er svært at brokke sig over.



/Martin

Forudsigelighed i sin reneste form

Overskriften går ikke på musikken men derimod titlen på den nye single af M83: Midnight City. Med de fleste af franskmandens titler er der en besynderlig sammenhæng, der på det nærmeste blander det filmiske med en næsten episk tilgang til hverdagseskapisme. Skal man hive det mere ned på jorden, kan man med Anthony Gonzalez' egen beskrivelse kalde det en hyldest til ungdommen og den uskyldige brug af euforiserende stoffer.

D. 18. oktober udgiver han Hurry Up, We're Dreaming via Mute, et dobbeltalbum med 22 sange og gæsteoptræden fra Zola Jesus. Førstesinglen er en typisk M83-sang, hvad angår såvel kompositionen som den lyriske tilgang. En på én gang cheesy og bombastisk intro, der brydes ned, et kort vers, et omkvæd med udgangspunkt i introen, en linje som "the city is my church". M83 er tilbage, og der er bestemt store forventninger til udgivelsen af albummet.

Midnight City by M83

/Martin

Zola Jesus på vej med nyt

Efter en række fremragende EP'er er Zola Jesus til efteråret klar med sin første fuldlængde. Ganske passende for den unge filosofistuderende har pladen fået titlen Conatus.

Udgivelsen er sat til 4. oktober på Sacred Bones, og jeg formoder, at Souterrain tager sig af udgivelsen i Europa. Førstesinglen Vessel er umiddelbart en underlig størrelse som første repræsentant for det kommende album, men absolut spændende er den. Det langsomme beat akkompagneres af et tålmodigt fremskridende klaver og en række mystiske, maskinelle lyde. Som altid er det stemmen, der dominerer sangene hos Zola Jesus.

Vi får se til oktober, hvorvidt sangerinden virkelig varsler apokalypsen.

MP3: Zola Jesus - Vessels

/Martin

Utilstrækkelighed

'Sea Talk' is about wanting to fulfill a role for someone you care about... but ultimately not having it in you.

Så simpelt kan det siges. Som med nærmest alt andet af Zola Jesus er der tale om en særdeles medrivende sang og tekst. I al sin enkelthed.

I can't give you what you need

No, I can't give you what you need all by myself...

MP3: Zola Jesus - Sea Talk

/Martin

Zola Jesus

Efter en lovende start på marts måned har de seneste dage været ganske grå. I bogstavelig forstand. Tanker om weekend kombineret med dette grå passer nærmest perfekt til Zola Jesus' Night.
Zola Jesus er den snart 21-årige Nika Roza Danilova fra Wisconsin. En kvinde, der skaber ret mørk musik med spor af new wave. Af ren nødvendighed har hun indspillet sit første album The Spoils med en ret lo-fi lyd, medens den nye EP Stridulum er lidt renere. Herfra stammer også vedlagte Night. Musikken beskrives nogle steder som lo-fi goth, hvilket er en forholdsvis klam beskrivelse, selvom den rammer lidt rigtigt.

At det rammer rigtigt og samtidig føles forkert passer udmærket til noget af det, Nika prøver at dyrke i sin musik. Hun udtalte i slutningen af sidste år, at hun godt kan lide at dyrke det ubehagelige i musikken. Det ubehagelige, som vi alligevel søger. Nu giver det måske også mere mening med det gotiske. Hun læser fransk og filosofi og begyndte i en ung alder at dyrke Dostojevski og Nietzsche, ligesom hun nu også har taget Schopenhauer under sine vinger. Man kommer næsten til at tænke på Frank i Little Miss Sunshine, der konkluderer om high school, at det er prime years of suffering (i forbindelse med Proust og en teenagers problemer).

Nika er operatrænet fra syvårsalderen og on-and-off ti år frem. Hun kan da også meget med stemmen, men mest af alt er det indfølingen, der er imponerende. Man tror på hende, selvom man ikke ved, hvad hun vil sige. Et paradoks, der er værd at udforske, fordi det lægger op til at udforskes - måske fordi det i virkeligheden ikke kan andet end udforskes.

Don't be alarmed, in the end of the night you're in my arms

Man foruroliges. Hun søger det - men er usikker.

In the end of the night when I can be with you
Until the end of the night when I can be with you

Længslen i hendes stemme er utrolig, og man frygter næsten, om hendes profeti mon bør gå i opfyldelse. Eller om der i virkeligheden er tale om en drømmetilstand. At hun nøjes med drømmen. Night er en varm anbefaling i en til stadighed kold tid.

MP3: Zola Jesus - Night
MP3: Zola Jesus - Clay Bodies
MP3: Zola Jesus - Crowns

/Martin