Indtil for nylig var Laura Marling en kunstner, jeg ikke havde dyrket ret meget, selvom jeg altid har respekteret hende som en dygtig sangskriver. Det har ændret sig med hendes nyeste album. En stille affære om moderskab.
Jeg begyndte at læse hendes tanker om sangskrivning, skabelse og tilblivelsen af albummet i foråret og var særligt rørt, da jeg læste om hendes datters fascination af havet og både.
Endnu mere rørt bliver jeg af ‘Child of Mine’, der indleder pladen.
“Last night in your sleep you started crying / I can’t protect you there, though I keep trying”
Sikken en indramning af forældreskabet! Det er meget sandsynligt, at sangen ikke havde ramt mig på samme måde, før jeg selv havde fået et barn. Jeg tror ikke, at jeg havde grædt til denne del, da jeg ikke ville have fanget den:
"'Long nights, fast years," so they say
Time won't ever feel the same
And I don't want to miss it"
Den engelske pendant til "timerne går langsomt, men ugerne går stærkt". Den gør ondt.
Laura Marling er en sangskriver af den klassiske skole, og albummet holder højt niveau hele vejen igennem.
/Martin