Men det var aldrig nemt. Førstnævnte single blev udgivet helt tilbage i 1999 og var produceret af hendes daværende kæreste Tore "Erot" Kroknes. Han døde tragisk i 2001 blot 23 år gammel, og man skulle derfor helt frem til 2004, før pladen blev færdig.
Herefter gik der hele fem år, før plade nr. 2, Don't Stop, ramte markedet, men den blev overordnet set en mindre fiasko for den norske producer, DJ og sanger. Jeg har senere diskuteret sagen med en hel del fans, journalister og branchefolk, og der hersker en overraskende bred enighed om, at dårlig management er forklaringen.
Nu er der imidlertid passeret hele ni år, siden debutalbummet ramte gaden, og den umådeligt charmerende Annie bor nu i Berlin, hvor hun har færdiggjort The A&R EP. Hvorvidt titlen er en reference til forholdet med Island Records (som hun skrev med i 2007 men brød med før udgivelsen af Don't Stop) skal forblive usagt, men ét er sikkert: Annie er tilbage. Det bliver måske ikke med samme bevågenhed som tidligere, men mindre har som bekendt også ret.
EP'en byder på fem sange, hvoraf de fire er af ganske høj kvalitet. Højdepunktet er Hold On, der nok vil minde mange lyttere om noget, Saint Etienne kunne have bedrevet. En anden fin reference ligger i titlen Ralph Macchio, der skildrer hendes forelskelse i Karate Kid-stjernen, da hun var ung i Bergen.
Jo, Annie er stadig tilgængelig og unik på én og samme tid. Hun er altid og aldrig én af os. Måske hun derfor bor i Berlin.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar