Det er snart to år siden, jeg skrev om Pure Bathing Culture for første gang, selvom det indrømmet føles som fire år. Jeg plejer sædvanligvis at have en udmærket tidsfornemmelse, men de seneste år har der været en vis temporal diskrepans inde i billedet. Det gør måske det hele endnu mere interessant.
Nuvel! Tilbage til musikken og væk fra egoet. Portland-duoen er ved at være klar med deres nye plade Moon Tides, der udgives ganske, ganske, ganske snart. Mere præcist: 19. august. Ganske snart.
De har indtil videre frigivet to fine sange, hvoraf særligt Dream the Dare er af nævneværdig karakter. De kører med samme enkle trommemaskineprogrammering og ditto beats, hvorpå de hver især tilføjer palmeguitar og (delvist) længselssang. Det bliver med stor sandsynlighed en fin augustplade.
/Martin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar